112Nyheder

Drab i Aarhus har begge rod i byens kriminelle miljøer

De to drab, der er blevet begået indenfor kort tid, i Aarhus, har ingen umiddelbar sammenhæng, udover at de begge har involverede personer fra byens kriminelle miljøer.

Det var meldingen fra dagens pressemøde hos Østjyllands Politi, hvor politiinspektør, Michael Kjeldgaard, informerede om indsatsen i forbindelse med de to drab. Onsdag aften blev en 25-årig mand dræbt af skud på Observatorievej, nær Jysk Væddeløbsbane, og få timer senere, endte et optrin på Lenesvej med, at en 42-årig mand afgik ved døden, pga. stiksår, mens en 23-årig mand stadig er i kritisk tilstand og er i skrivende stund på operationsbordet. Yderligere en tredje person, en 28-årig mand, er indlagt, men udenfor fare.

Relation til kriminelle miljøer
”Det er vores opfattelse, at drabene er en del af rivaliseringen i de kriminelle miljøer, og at almindelige borgere i Aarhus trygt kan færdes i byen,” siger Politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Politiet har sat en større efterforskning i værk i løbet af natten, og de forventer at fortsætte indsatsen i dag og i fremtiden. Indsatsen er målrettet de kriminelle miljøer, og i løbet af natten er otte personer blevet anholdt, og det vil blive afhørt, men det forventes ikke, at nogen af de anholdte bliver fremstillet, og Michael Kjeldgaard kunne oplyse, at alle anholdte formentlig vil blive løsladt senere på dagen.

Ingen grund til uro
“Det er vigtigt at sige, at der ingen grund er til at føle sig utryg. Der er ikke noget, der tyder på, at det her har noget at gøre med almindelige borgere,” slog politiinspektøren fast på pressemødet.

Han kunne også oplyse om, at den mobile politistation vil blive kørt ud til Lenesvej fra kl. 12.00, og her vil det være muligt at henvende sig med både spørgsmål og informationer.

“Vi vil gerne opfordre til, at alle, der har overværet de her optrin, henvender sig til os. Også selvom det måske virker som en lille detalje. Vi vil meget gerne høre fra jer,” lød opfordringen fra Michael Kjeldgaard.

Det er også muligt at henvende sig på telefon 114.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close