112Nyheder

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før.

Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker.

Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser.

”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen.

”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.”

Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020

lomm1

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på www.statistikbanken.dk/straf10

Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve

Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns Kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct.

Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020.

Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg.

Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen.

Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve

Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker.

I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år.

Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan.

Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre.

Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år.

Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd.

Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019

lomme2

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på www.statistikbanken.dk/STRAF5

Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på IBC@DST.dk

Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: Drastisk fald i indbrud i beboelser

Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020

2019 2020 Udvikling antal Udvikling i procent
København 3.799 913 -2.886 -76
Frederiksberg 189 103 -86 -46
Dragør 7 4 -3 -43
Tårnby 155 35 -120 -77
Albertslund 7 1 -6 -86
Ballerup 13 7 -6 -46
Brøndby 13 3 -10 -77
Gentofte 58 24 -34 -59
Gladsaxe 10 6 -4 -40
Glostrup 12 6 -6 -50
Herlev 5 7 2 40
Hvidovre 10 10 0 0
Høje-Taastrup 21 4 -17 -81
Ishøj 3 4 1 33
Lyngby-Taarbæk 48 8 -40 -83
Rødovre 16 10 -6 -38
Vallensbæk 0 1 1
Allerød 12 4 -8 -67
Egedal 13 3 -10 -77
Fredensborg 9 4 -5 -56
Frederikssund 18 4 -14 -78
Furesø 21 10 -11 -52
Gribskov 6 9 3 50
Halsnæs 5 5 0 0
Helsingør 42 20 -22 -52
Hillerød 46 15 -31 -67
Hørsholm 11 6 -5 -45
Rudersdal 28 8 -20 -71
Bornholm 9 5 -4 -44
Christiansø 0 0 0
Greve 17 17 0 0
Køge 30 21 -9 -30
Lejre 0 1 1
Roskilde 70 22 -48 -69
Solrød 10 3 -7 -70
Faxe 5 0 -5 -100
Guldborgsund 18 4 -14 -78
Holbæk 30 17 -13 -43
Kalundborg 10 10 0 0
Lolland 10 4 -6 -60
Næstved 34 13 -21 -62
Odsherred 11 3 -8 -73
Ringsted 20 9 -11 -55
Slagelse 29 10 -19 -66
Sorø 5 5 0 0
Stevns 3 4 1 33
Vordingborg 10 4 -6 -60
Assens 10 7 -3 -30
Faaborg-Midtfyn 15 4 -11 -73
Kerteminde 8 3 -5 -63
Langeland 2 2 0 0
Middelfart 17 8 -9 -53
Nordfyns 10 6 -4 -40
Nyborg 13 14 1 8
Odense 192 79 -113 -59
Svendborg 24 16 -8 -33
Ærø 2 0 -2 -100
Billund 17 5 -12 -71
Esbjerg 51 29 -22 -43
Fanø 1 0 -1 -100
Fredericia 42 20 -22 -52
Haderslev 25 9 -16 -64
Kolding 72 24 -48 -67
Sønderborg 19 5 -14 -74
Tønder 3 1 -2 -67
Varde 15 11 -4 -27
Vejen 8 7 -1 -13
Vejle 70 23 -47 -67
Aabenraa 15 7 -8 -53
Favrskov 8 3 -5 -63
Hedensted 9 5 -4 -44
Horsens 56 18 -38 -68
Norddjurs 18 8 -10 -56
Odder 10 5 -5 -50
Randers 39 15 -24 -62
Samsø 2 0 -2 -100
Silkeborg 24 7 -17 -71
Skanderborg 20 4 -16 -80
Syddjurs 8 6 -2 -25
Aarhus 302 150 -152 -50
Herning 40 14 -26 -65
Holstebro 21 5 -16 -76
Ikast-Brande 8 6 -2 -25
Lemvig 4 1 -3 -75
Ringkøbing-Skjern 3 7 4 133
Skive 17 1 -16 -94
Struer 8 0 -8 -100
Viborg 26 10 -16 -62
Brønderslev 10 7 -3 -30
Frederikshavn 25 4 -21 -84
Hjørring 12 5 -7 -58
Jammerbugt 5 3 -2 -40
Læsø 0 0 0
Mariagerfjord 12 5 -7 -58
Morsø 3 2 -1 -33
Rebild 5 1 -4 -80
Thisted 7 3 -4 -57
Vesthimmerlands 3 0 -3 -100
Aalborg 208 43 -165 -79
Uoplyst kommune 155 13 -142 -92

Danmarks Statistik

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close