Ad NotamNyheder

Et håbløst sted…

En lejr. Ikke et hjem med udsigt til noget som helst andet end uvished. Her er der ikke plads til at drømme, fortæller nødhjælpsarbejderne. Her mister børn og voksne modet. Moria-lejren var midlertidigt husly for asylansøgere, der illegalt ankom til Grækenland uden andet end håb – og til tider hinanden. For 14 dage siden brændte lejren ned til grunden. Og hvor går man hen, hvis man i forvejen ikke vidste, hvor man hører hjemme?

I starten af september brændte Moria-lejren, Europas største flygtningelejr, på Lesbos ned til grunden. 12.000 migranter mistede deres midlertidige husly. Lejren, der havde kapacitet til at huse omkring 3000 mennesker, blev i 2015 og 16 samlingspunkt for mange af de migranter, der forsøgte at komme til Europa via Grækenland. I 2016 indgik Danmark sammen med det øvrige EU en aftale med Tyrkiet, som havde til hensigt at bremse flygtningestrømmen. Tyrkiet forpligtede sig til at tage alle asylansøgere, som via Tyrkiet sejler illegalt til Grækenland, tilbage. Ideen var, at man – mod betaling af støtte til Tyrkiet – skulle styrke Europas ydre grænser. I praksis har det for asylsøgerne betydet, at de er strandet i systemet – og i en lejr, der er blevet beskrevet som umenneskelig. Der var for mange om for lidt.

Vi kalder dem flygtninge, men vi kunne også kalde dem mennesker. Mødre, der står i kø i timevis  efter det vand, der ikke er nok af. Syge børn og voksne, der overnatter i overfyldte telte, fædre, der vil deres familie det bedste – uden det gør en forskel.

FN og nødhjælpsorganisationer fra alle verdenshjørner har kritiseret forholdene i Moria-lejren. Krigstraumatiserede børn og voksne, som krydsede Middelhavet i en gummibåd, blev indkvarteret under forhold, der blev betegnet som umenneskelige. Børn døde af dehydrering, mistede livet i slåskampe, sygdomme spredte sig, fordi flere familier var stuvet sammen i en container, der udgjorde deres hjem. Og der kom hele tiden nye mennesker til. Nu findes den ikke længere. Natten til onsdag d. 10. september udbrød der brand flere steder i lejren, og den stærke vind den nat, fik ilden til at brede sig, så lejren i løbet af natten udbrændte totalt.

Ingen mistede livet. Alle mistede deres midlertidige bolig, og de fleste mistede også de få ejendele, de havde.  Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors, rejste mandag aften til Lesbos for at bidrage til det hjælpearbejde, der er iværksat for at etablere en ny lejr til de mange mennesker, der har vandret rundt på må og få i området. Der mangler lægehjælp, vand, mad, medicin og telte. Covid-19 er også her et vilkår, man er udfordret af, og selvom mange nødhjælpsorganisationer er til stede i området, så er opgaven udfordrende. 11. september sendte Dansk Røde Kors tæpper og hygiejneartikler afsted til Lesbos. 10 dag senere landede Anders Ladekarl og stødte hurtigt på Anwaa. En lille pige, på alder med et barn, du kender, som er flygtet fra Afghanistan med sine forældre. Hun mistede ikke alt i branden, og hun tog godt vare på den lille plastikkasse med sine kæreste ejendele. Dem tager hun med sig videre ud i verden. Hun skal, sammen med de tusindvis af andre flygtninge indkvarteres i de telte, som, blandt andet, Røde Kors-medarbejdere slår op på Lesbos lige nu.

Anders Ladekarl fortæller, at ”det er meget deprimerende at se en totalt udbrændt Moria-lejr – alt hvad vi havde bygget op, er væk. Mennesker, der går rundt i lejren for at finde brugbare ting til en ny lejr. Brædder, tomme flasker, ejendele, der havde overlevet branden. Den lille afghanske flygtningepige, der havde fundet nogle tusser og sin bamse, gjorde indtryk. Det er rørende. De ting slæbte hun til den nye lejr et par km væk. En lejr, som bygget helt op til vandet – åben for vind og vejr. Næsten 1000 telte huser nu næsten 10.000 mennesker. Og der er stadig for lidt af det hele; alt for få toiletter – 150 festivaltoiletter til deling mellem alle. Kun tre vandposter, og det betyder jo, at der ingen mulighed er for at vaske sig. Så hygiejne er også et stort problem. Og det er kritisk når 240 er konstateret syge med Covid-19. De befinder sig også i lejren – men i et område afgrænset med pigtråd og helt lukket. Alligevel er lejren en tikkende Covid-bombe. Der kommer hjælp frem – Røde Kors har en mobil sundhedsklinik i lejren, og vi har opsat næsten 500 gode telte samt etableret en Wifi og mobiltelefonopladningszone. Andre organisationer bringer ekstra mad mv, men fordi mange har mistet alt i branden, er der behov for meget mere hjælp – særligt hygiejneartikler.”

Anders Ladekarl håber, at omverdenen er klar til at hjælpe – og hvis man vil gøre noget særligt for Røde Kors, så kan man melde sig som indsamler til landsindsamlingen den 4. oktober, hvor en del af overskuddet går til hjælpearbejdet på Lesbos.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close