MotorNyheder

Tesla med rækkevidde på over 830 kilometer kommer i 2021

Elbilsproducenten Tesla inviterede aktionærer til deres årlige møde, den såkaldte Batteri Dag. Hundredevis af investorer var samlet i deres elbiler foran en drive-in scene, hvor grundlæggeren Elon Musk, fremlagde nogle af de helt store planer for elbilernes fremtid.

Højdepunkterne for den almindelige bruger var nyhederne om to nye Teslaer.

Model S Plaid, der er topmodellen af Teslas flagskibsmodel, kommer på gaden i slutningen af 2021, og den har nogle imponerende specifikationer. Rækkevidden på bilen bliver angiveligt 520 miles, eller 837 kilometer på en enkelt opladning. Den vil stadig kunne nå 0-100 på under to sekunder, og topfarten bliver 320 km/t. Prisen har fået et vrid opad. Hvor den nuværende topmodel S koster omkring 125.000 dollars, kommer Plaid til at koste 15.000 dollars mere.

Lavere produktionspriser giver billigere biler
Samtidig gennemgår Tesla en række optimeringer, der skal være med til at sænke produktionsomkostningerne på batterier og elektriciteten. Ifølge Musk vil de nye tiltag være med til at halvere prisen per kilowatt-time, men hvordan det kommer til at blive implementeret udenfor USA er endnu uvist.

Det har været med til at genoplive Musks udsagn om, at der er en ny Tesla på vej, der vil komme til at koste 25.000 dollars. Den danske pris er endnu ukendt, men til sammenligning er der tale om lidt over halvdelen af, hvad Tesla 3 koster i dag.

Tesla annoncerede også, at de fremover vil droppe brugen af kobolt i batteriproduktionen. Det er en velkommen meddelelse, da materialet ofte mines under forhold, der strider mod menneskerettighedskonventionerne.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close