NyhederPolitik

Ulrik Wilbek overtager formandsposten i KL’s Socialudvalg

Borgmester i Viborgs Kommune, Ulrik Wilbek, bliver nu formand for KL’s Socialudvalg efter at bestyrelsen har konstitueret sig. Han overtager posten efter Thomas Adelskov, der trak sig af personlige årsager.

”Jeg har siddet som næstformand i Socialudvalget i 3 år og ser frem til at fortsætte samarbejdet med udvalget og aktørerne på socialområdet i min nye rolle. Vi har mange spændende dagsordener, som vi skal fortsætte arbejdet med for at sikre en god social indsats for en lang række borgere. Det er bl.a. den kommende 10-års plan for psykiatrien, Barnets Lov og ikke mindst handicapområdet, hvor vi bl.a. har nogle udfordringer i forhold til ankesystemet. Her håber jeg, at vi kan få en god dialog med regeringen og Folketingets partier om en løsning,” udtaler Ulrik Wilbek i en pressemeddelelse fredag..

Wilbeks plads som næstformand overtages af Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er borgmester i Holbæk.

Wilbek fortsætter i bestyrelsen.

Socialudvalget beskæftiger sig bl.a. med socialpolitik, det specialiserede socialområde – voksne og børn, socialpsykiatri, udsatte børn og familier, misbrugsområdet, samt velfærdsteknologi i Kommunerne.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close