ErhvervNyheder

MIDTJYLLAND: Læge modtager forskningslegat fra Osteoporoseforeningen

Afdelingslæge Simon Winther, klinisk lektor og ph.d. ved Hjerteforskningsklinikken i Herning, har modtaget et forskningslegat på 70.000 kr. fra Osteoporoseforeningen i anledning af den Internationale Osteoporosedag.

I anledning af den Internationale Osteoporosedag blev der tirsdag den 20. oktober uddelt tre forskningslegater fra Osteoporoseforeningen.

En af legatmodtagerne ved dagens arrangement var afdelingslæge Simon Winther, klinisk lektor, og ph.d. fra Hjerteforskningsklinikken på Regionshospitalet Herning, hvor han arbejder med CT-scanninger og knogleskørhed.

Et arbejde, der bygger på forskningsresultater, der viser, at scanningen også kan bruges til at opspore knogleskørhed tidligt og forudsige risikoen for knoglebrud.

Læs mere om resultaterne i denne nyhed.

– Vi arbejder videre med vores tidligere resultater som viser, at rutine-CT-scanning kan afsløre knogleskørhed og forudsige risikoen for knoglebrud. Måling af knoglemineraldensitet ved CT-scanning medfører ingen ekstra stråling eller ekstra tid for patienten, da scanningsbillederne optages som led i udredningen af en anden sygdom. Det er derfor en unik mulighed for tidlig opsporing af sygdommen til gavn for de mange patienter, som lider af knogleskørhed uden at vide det. Dette er vigtigt, da knogleskørhed ofte opdages for sent, evt. først ved et knoglebrud, siger Simon Winther, der modtog et legat på 70.000 kr., og fortsætter:

– Knoglebrud kan være alvorlige og endda dødelige. Dog findes en effektiv behandling, som styrker knoglerne og forebygger brud. Derfor er det vigtigt at diagnosticere knogleskørhed tidligt og behandle for at reducere risikoen for nye knoglebrud.

Osteoporoseforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte var med til at overrække legaterne ved arrangementet, som fandt sted på Sjællands Universitetshospital, Køge.

Læs pressemeddelelsen fra Region Sjælland.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close