LivsstilNyheder

Vis os dine Halloween-græskar

Hva' f..... er meningen med at udhule græskar?

Den 31. oktober er det Halloween, og vi sætter græsker frem på trapper og i haver, som er udskåret i sjove og uhyggelige ansigter, og nogle gange sætter vi endda lyd i dem.

Men hvorfor f…. er det lige vi gør det?

Jan Kragh Jensen indehaveren af Halloween.dk har udtalt til Fyns.dk

”Det er en keltisk tradition fra det gamle Irland. Én aften om året ophøjede man de døde ved en slags høstfest. Men da man var meget overtroiske dengang, troede folk, at der kunne komme onde ånder og blande sig i festlighederne. Så for at holde disse ånder væk, udhulede man kålroer og satte lys i. Da irerne så i 1800-tallet i stort tal drog til USA, tog de traditionen med sig. Men da der på det tidspunkt var meget få roer i USA, men til gengæld masser af græskar, blev det dem, man brugte. Og har brugt lige siden, i øvrigt.”

Ligesom med så mange andre udenlandske helligdage, har danskerne taget Halloween til sig, som en mulighed for at lave noget gak og gøgl. Men Jan Kragh Jensen synes også, at det er mere end bare en undskyldning for at holde fest.

”Jeg tror i større grad, at danskerne har fået øjnene op for det overnaturlige og det okkulte. Ikke forstået som at det er noget, vi dyrker, men som noget vi er blevet mere fascinerede af. Og så er det jo også tydeligt, at alt hvad der kommer fra USA lige så stille og roligt vinder indpas i Danmark. Sådan har det været de seneste mange årtier – så at Halloween har vundet indpas de seneste godt 10 år er måske meget logisk.”

Uanset om de er skræmmende, søde eller sjove, vil vi på Min By News meget gerne se jeres Halloween-græskar.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close