Forside-3Kultur/EventNyheder

D-A-D tager på turné til januar

To store arenakoncerter blev skiftet ud med otte mindre udgaver i MCH Kongrescenter Herning og Tivolis Koncertsal, og selvom de mindre omstændigheder måske ikke havde helt den samme appeal, har det fået live-længslen til at spire hos Binzer og Co.
“Vi ved af erfaring, at det bare kører med de siddende koncerter, og rent kunstnerisk er det fantastisk. Vi er tvunget til at spille med pistolen for panden – vi har ingen valgmuligheder. Men det giver publikum mulighed for at opdage alle de fine nuancer i D-A-D’s ellers så grove udlægning af rockmusikken. Vi har bemærket, at vores fans i løbet af det seneste årti er blevet meget mere optagede af at lytte til detaljerne i musikken, og folk lægger mærke til kor, sangstrukturer og sammenhængskraften i vores sange på en helt anden måde, når de oplever koncerterne på den her måde. Al tvivl og alle overvejelser bliver skyllet væk, lige så snart musikken spiller. Og når man spiller godt, skal magien nok opstå – også selvom der kun er 500 mennesker,” udtaler Jesper Binzer i forbindelse med annonceringen af en kommende turné, der starter d. 13. januar.
Se også billederne af D-A-D her: Backstage med D-A-D
Turnéen tager rockbandet vidt omkring med shows booket flere steder i landet.
Blandt andet giver de to shows d. 13. februar i Musikteatret i Holstebro, og en lille uges tid senere gæster de Comvent Arena i Viborg. Derudover kommer de også til Aarhus d. 12. februar, hvor det er Voxhall, der lægger scene til. Og den 18. februar bliver det så Royal Stage i Aalborg, der får besøg.
Se det fulde program her.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close