FodboldNyhederSportTopnyheder

Fodbold-EM: Nadim og Boye testet positive for COVID-19

Når det danske kvindelandlandshold skal møde Italen i morgen, i den sidste kamp i kvalifikationsrunderne til EM i fodbold, bliver det uden Nadia Nadim og Simone Boye.

De to spillere er nemlig blevet testet positive for coronavirussen COVID-19.

Det oplyser DBU i en udmelding mandag formiddag. Her forklarer de også, at det formodes, at de to spillere er blevet smittet inden de ankom til lejren.

Nadim og Boye er ikke de eneste spillere. Assistenttræner Kristian Mørch Rasmussen er også blevet testet positiv, og de tre er nu blevet isoleret og sendt hjem. Yderligere to spillere og en træner er blevet sendt i isolation for en sikkerheds skyld.

Morgendagens kamp mod Italien får ingen indflydelse på den danske deltagelse i slutrunden ved EM, der skal afholdes i juli 2022. Det danske kvindelandshold fører med seks point foran Italien, og en målscore på 48-1.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x