Kultur/EventNyheder

Jul i Det Offentlige – 20. december

De første par minutter gik med at Flænser krammede Arne Bjarne, Ella Ulla og Jørgen. Gensynsglæden var ikke blevet mindre for den hærdebrede mand, og hans ”klubkammerater” var ikke mindre begejstrede for, at deres verden var blevet udvidet med eksistensen af nisser.

Flere af dem beholdt deres motorcykelhjelm på, og Michael mistænkte dem for, at de gjorde det for at skjule deres tårer.

”Hvordan kan vi hjælpe?” Tatoveringer piecering til trods, lignede Flænser et barn på juleaften, og da han var blevet sat ind i tingene, klappede han entusiastisk i sine hænder.

”Vi skal møde Julemanden?”

”Ja,” svarede Juliane. De havde fortalt det hele, men hun havde godt lagt mærke til, at han ikke rigtigt lyttede længere, efter de havde sagt, at de var på vej for at møde Julemanden.

Det var et problem for senere.

Der var langt til Ringkøbing, og tiden var, måske, en faktor.

Efter ti minutter bag på en motorcykel med en mand ved navn Haiku-Kaj, ville Michael ønske, at han havde samme størrelse som Ella Ulla og Arne Bjarne. De havde hver fået en plads i Flænsers sadeltasker.

De kørte gennem mørket i tavshed, mens Michael tænkte på, hvordan han kunne komme til at kysse Juliane igen.

Da de nåede frem, var han stadig ikke kommet på nogen gode idéer.

Det var godt, det var mørkt, for 40.000 nisser, fyldte godt op i landskabet, deres størrelser til trods.

De standsede motorcyklerne og gik de sidste par kilometer for at undgå at vække mistanke.

For enden af en grusvej lå et lille rødt træsommerhus, hvor lyset skinnede ud fra. Det var det eneste af sin slags i området. Der hvor den asfalterede vej endte, mødte de en surt udseende nisse. Hun nikkede kort af dem alle sammen.

Ella Ulla gav hende et kram og introducerede hende som Mette Jette.

”Har du set ham?”

Hendes ansigt blev om muligt endnu mørkere.

”Det er nemmest, hvis du bare ser det selv.”

Hun førte dem op ad grusvejen og ud i græsset. De sneg sig rundt om huset og gemte sig bag en græshøj. De kiggede hen over den.

Inde i den lune stue var lyset tændt, og for første gang kunne Michael høre musik. Det var ikke julemusik, hvilket han nok havde forventet, men i stedet kunne han genkende tonerne fra nummeret Baby Got Back.

”Julemanden hører Sir-Mix-A-Lot?”

”Når det gælder lige præcis det nummer, så hører alle vel Sir-Mix-A-Lot?” Juliane sendte ham et skælmsk blik.

Han rødmede og så ind gennem vinduet.

En overvægtig mand dansede rundt iført leopardprikkede speedo-badebukser og en nissehue. Hans store hvide skæg bredte sig ud over hans betragtelige korpus.

En ældre moderligt udseende dame dansede med. Hun havde om muligt endnu mindre tøj på. Manden kastede om sig med pengesedler.

De dukkede sig ned bag græshøjen.

”Sådan har det været siden jeg ringede til dig. De er begge to fulde på gløgg, og vi har måttet skifte vagtposten ud flere gange. De ting de har set, kan aldrig slettes fra deres sind. Stakler.”

De sneg sig tilbage til hovedindgangen. Han kaldte Flænser hen til sig. Det var et sjovt syn at se den store mand forsøge at snige sig, og Juliane udstødte et fnis.

”Ssshh.”

”Hvorfor? Han kan ikke høre noget for musikken alligevel.”

Hun havde en pointe.

Alle Michaels instinkter bød ham at løbe hurtigt i den modsatte retning. Han var på vej til at skulle have et alvorligt ord med Julemanden. Han besluttede sig for, at den bedste måde at gøre det på, var bare at gøre det.

Han rejste sig og skulle lige til at vende sig om, da Juliane gav ham et kys på kinden.

”Held og lykke!”

Han bankede på døren.

Jul i Det Offentlige er Min By News’ helt egen julekalender, og vi håber, den kan være med til at gøre ventetiden til juleaften lidt kortere.

Fik du ikke læst gårsdagens afsnit, kan du finde det her: Jul i Det Offentlige – 19. december.

Vi udkommer med et nyt afsnit igen i morgen.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x