Nyheder

10 ulve forsvundet: Mistanke om systematisk udryddelse – dusør på 80.000 udlovet

"Dybt forkasteligt," siger formand for Dyreetisk Råd om ulovlig udryddelse af fredede rovdyr. Ulveforening udlover dusør på næsten 80.000 kroner

Siden 2012 er ti danske ulve forsvundet, og det har ingen naturlig forklaring ifølge ulveeksperten Peter Sunde, der er professor ved Aarhus Universitet som sammen med Naturhistorisk Museum har ansvaret for overvågningen af ulvebestanden i Danmark. Det skriver Kristeligt Folkeblad.

“Med så mange ulve, der er formodet døde i Danmark, burde flere af dem være fundet,” siger Peter Sunde, der er på vej med en artikel om de danske ulve i et videnskabeligt tidsskrigft.

“Skudt og gravet ned eller smidt i gylletanke og halmfyr”
Tallene fremgår af den nyeste statusrapport fra den nationale overvågning, hvor årsagen til ulvenes forsvinden er opført som “ukendt”, selvom erfaringer fra Tyskland viser, at stort set alle døde ulve vil blive fundet i naturen, men i Danmark er de ti ulve altså hverken udvandret, blevet påkørt, skudt eller har lidt en naturlig død. Derfor frygter seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson at ulve bliver ”skudt og gravet ned, smidt i gyllebeholdere og halmfyr i al hemmelighed”.

“Det er statistisk meget usandsynligt, at så mange skulle være døde naturligt, når man ikke finder én eneste. Derfor er der desværre en ret bestyrket mistanke om, at noget er helt galt,” siger Bo Håkansson til avisen og udtrykker dyb bekymring for at der foregår en koordineret bekæmpelse af ulve herhjemme.

Dyretisk formand: “Forkasteligt og snæversynet”
Også formand for for Dyreetisk RådBengt Holst er overbevist om, at fredede rovdyr som ulve er udsat for ulovlig udryddelse:

“Det er dybt forkasteligt, snæversynet og lidt middelalderligt i mine øjne, at sådan noget sker. Er man uenig i en lov, må man bearbejde loven i stedet for at bryde den,” siger han og kalder det dobbeltmoralsk, hvis der ikke er plads til rovdyr i den danske natur, mens langt de fleste mennesker formentlig synes, at tigre og elefanter skal bevares andre steder i verden.

Dusør på næsten 80.000 kroner
Særligt i det vestjyske har Foreningen Ulvetid en mistanke om denne form for “faunakriminalitet”, og derfor udlovede foreningen Ulvetid i december en dusør på 60.000 kroner, hvis nogen har oplysninger om ulvenes forsvinden – et beløb der sider er vokset til næsten 80.000,- gennem donationer fra ulvevenner.

“Hvis de på en eller anden måde kommer i besiddelse af nogle oplysninger om en, der har begået en ulovlighed i form af et ulvedrab, så synes vi, de skal gå til politiet med det,” sagde formanden for Ulvetid, Ole Pedersen, i den forbindelse til TV MidtVest.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close