Anden SportForside SekundærGalleriNyhederSportSport Galleri

100 Mil I Fjorden fyldte Klisterkanalen med sejl

Limfjorden fyldtes med sejlskibe fredag eftermiddag, da 100 Mil I Fjorden lagde fra land i havnen i Struer fredag eftermiddag. Se billeder her.

Nogle både havde en enkelt sejler og andre havde to, men alle skulle sejle i op mod 20 timer i Limfjorden, da 100 Mil i Fjorden stævnede ud fredag eftermiddag.

Starten gik fra havnen i Struer, og nu skal sejlerne så op til toppen af Morsø, tværs over til Løgstør og ned forbi Hvalpsund og tilbage igen.

Ruten giver flere gode muligheder for at se bådene tage turen rundt i Limfjorden, over de næste 16-17 timer, hvilket er en udfordring fordi det er ganske særlige forhold for sejlerne.

”Det er jo lidt specielt, fordi man enten sejler alene eller i par. Det vi kalder Singlehanded og Doublehanded,” fortalte Otto Jensen fra Struer Sejlklub, der står bag afviklingen af sejladsen.

Tidligere på ugen, var der varslet en del regn i det vestlige Danmark, og også en del torden, men det ser ud til at være droslet lidt ned, hvilket glæder Otto Jensen.

”Regn gør ikke noget, men torden er noget skidt. For det søger jo det højeste og det er masterne.”

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også
Close
Back to top button
x