Kultur/EventNyheder

Ensemblet Lydenskab og Geopark Vestjylland står bag musikalske fortællinger

Oplev spændende og anderledes koncerter, hvor poesi og toner vil åbne det vestjyske landskab på en helt ny måde

Ensemblet Lydenskab og skuespiller Iben Nagel Rasmussen formidler i ord og musik fortællinger fra Geopark Vestjylland. På baggrund af en rejse gennem landskabet og naturen i Geopark Vestjylland og mødet med mennesker fra området har forfatter Dy Plambeck og Lydenskab skabt en række musikalske fortællinger med rødder i den vestjyske natur.

Lydenskab sætter ved 5 koncerter den 12. og 13. august i Geopark Vestjylland musik til Dy Plambecks tekster og skaber herigennem et unikt samspil mellem natur, poesi, levende klange og stemninger. Koncerterne finder sted på Holstebro Bibliotek, Skærum Mølle, Strandingsmuseum St. George, Bovbjerg Fyr og på trædækket ved Restaurant Luna på havnen i Lemvig.

Medvirkende:
Iben Nagel Rasmussen (oplæsning)
Louise Gorm (violin)
Sofia Lind Pedersen (cello)
Mads Uldall (kontrabas)
Thea Vesti (guitar).

Koncerterne er skabt i samarbejde med UNESCO Global Geopark Vestjylland og er gratis for publikum. Tilmelding er nødvendig – se begivenheder på Geopark Vestjyllands Facebookside.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button
x