HelbredNyheder

Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskud fra bestforever.dk

Du risikerer alvorlige leverskader, lyder det fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugere mod at købe kosttilskud fra hjemmesiden www.bestforever.dk, da virksomheden sælger sundhedsskadelige kosttilskud.

Hjemmesiden markedsfører kosttilskuddene Forever Ginkgo Plus, Forever Multi Maca og Forever Garcinia Plus, som indeholder ulovlige og sundhedsskadelige planteingredienser. Det drejer sig om planteingredienserne Polygonum multiflorum Thunb., Tribulus terrestris og Garcinia Cambogia, som alle kan give alvorlige skader på bl.a. leveren.

Virksomheden, der er blevet politianmeldt ad flere omgange, fik i juli sidste år frataget retten til at sælge fødevarer, herunder kosttilskud.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt produkterne fra www.bestforever.dk til at smide dem ud.

Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside se, om kosttilskuddet er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Logo for Fødevarestyrelsen

Relaterede artikler

Back to top button
x