
En usædvanligt geskæftig tyveknægt har været i gang i Løgstrup natten mellem søndag og mandag. Fem biler på Vordevej og Ladehøjvej er blevet brudt op og tømt for værdigenstande som mobiltelefoner, tasker og punge, og politiet regner også med, at samme person har stjålet en sjette bil i en carport på Ladehøjvej.
Den stjålne bil er en sort Skoda Superb med nummerpladen AX 41 831, og politiet hører meget gerne på tlf. 114, hvis nogen ved hvor den befinder sig.