Det' for børnGalleriKulturKultur/EventNyhederTil anbefalingTopnyheder

Velbesøgt Djurs Sommerland tilbyder den flotteste Halloween stemning

Er du på udkig efter noget for hele familien, er Magisk Halloween i Djurs Sommerland bestemt en hel dagstur i efterårsferien værd.

Måske var turen til Djurs Sommerland grå og regnfuld, med viskerblade der kører i vildskab. Men man havde knapt nok fået slukket for motoren, før Halloween-magien begyndte at tryllebinde med alle de græskar, der stod langs stien op til parkens indgang.

Og wauw! Den fik lige et par hug op ad, da vi kom ind i parken.

Alle steder hvor end vi gik hen var der et strejf af dejligt efterår, tilsat Halloweens uhyggelige hyggelige stemning. Der er et par ekstra aktiviteter, som Græskarfabrikken og Hekseskolen, der forstærker stemningen perfekt i denne uge.

Vi så flere gæster, der var klædt ud for at deltage i den udklædningskonkurrence, der kører hver dag. Og det venlige og servicemindede personale, var naturligvis også alle klædt ud, hvilket også bidrog til den totale oplevelse.

Alle aktiviteterne der er åbne, er jo lige sjove eller skræmmende, uanset om det er høj solskin eller en grå efterårsdag, og bare fordi det regner lidt, behøver man ikke gå uden om vand aktiviteterne. Det er bare at komme af sted og nyde det.

Sommer og sol kan bestemt noget, men det kan efterårets tunge grå skyer, de mange efterårsfarver på buske og træer og alle de flotte græskar, som er over alt i parken.

Selv om der er mange mennesker i Djurs Sommerland er der altid masser af luft og plads, og så er der ikke de længste køer i efterårsferien, hvilket passede de unge mennesker ret godt.

Halloween i Djurs bør opleves, og vi glæder os til et gensyn med sommerlandet næste gang.

Min By News besøger flere af landets forskellige attraktioner i efterårsferien og giver forslag til, hvad man kan få en ferie hjemme i Danmark til at gå med. 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE