
Lige efter midnat ankom Politiet til en adresse på Lemvigvej i Holstebro, hvor den lokale motorcykelklub har til huse, her var der fest. Men ingen ville åbne da ordensmagten bankede på.
Det kunne dog løses ved at der blev tilkaldt en låsesmed, men da han skulle til at arbejde med døren, blev den straks åbnet og fik Politiet adgang til festen.
Her befandt sig i alt 17 personer i alderen 25-54 år. De er alle blevet sigtet og kan nu se frem til en bøde på 2500,- oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Der er lige nu et forsamlingsforbud på fem personer, for at kontrollere coronaepidemien.
Det er ikke mange tilfælde af overtrædelse af forsamlingsforbud vi har, de fleste er heldigvis fornuftige og man kan jo se hvad der sker f.eks. I Kolding lige nu, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi vagtchef til MinByNEWS.
En motorcykelklub på Lemvigvej i Holstebro fik i aftes besøg af politiet. Man ønskede ikke at åbne for ordensmagten, men dette problem kunne en låsesmed afhjælpe. 17 personer i alderen 25-54 år sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. #politidk
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) February 20, 2021