Kultur/EventNyheder

Musikkens Hus inviterer på Magisk Julerundvisning

49259

Selvom 2020 har vist sig at være et meget atypisk år, bliver det stadig jul lige om lidt. Det har folkene i Musikkens Hus valgt at fejre med en Magisk Julerundvisning.

Bygningen er kendt sit særlige udseende, og i december måned bliver den overgivet til julestemning og -pynt, så det basker, og dørene slås op for rundvisninger.

“Julen er jo børnenes fest, og vi har derfor valgt at omdanne vores klassiske rundvisninger til en magisk julerundvisning for hele familien. Her lægger vi vægt på fortællingen og et julemysterie, som inddrager børnene, så de for eksempel ikke bare hører om vores fantastiske akustik, men oplever den selv. I Musikkens Hus kan man nemlig godt få stjålet sit ekko,” forklarer Caroline Hyldig, der er Content Manager i Musikkens Hus.

Der er lagt op til juleoverflod allerede fra starten, med juletræer og adventskrans i Foyeren, og ifølge folkene bag, handler det om at skabe en fornemmelse af fællesskab og en mulighed for at dyrke de traditioner, der skaber glæde og håb.

Håbet er, at skabe lidt hygge, og så at give ungerne chancen for at se, om der findes i nisser i huset. Altsammen mens de kombinerer musik og lærerige oplevelser i en rundvisning, der forhåbentlig efterlader et indtryk. For de er stolte og glæder sig til at vise borgerne i Aalborg, hvad de har at byde på.

“Oven på et mildt sagt foranderligt år vil vi rigtig gerne dyrke de juletraditioner, som spreder glæde og håb. Det tror jeg, vi alle sammen har ekstra meget brug for den her december. Af samme grund har vi pyntet op på helt traditionel vis i år – med grønne juletræer, røde julekugler og en kæmpestor adventskrans. Og nu glæder vi os virkelig til at vise huset fra sine smukkeste, mest interessante og måske magiske sider,” fortæller Caroline Hyldig.

Og så naturligvis en spændende Goodie Bag.

Rundvisningen er planlagt til at være coronasikker, og alle aktuelle retningslinjer overholdets. Det betyder, at alle grupper på rundvisningen ikke er større en ni personer inkl. guiden.

Du kan læse mere og finde billetter til rundvisningen, der finder sted flere gange i december, første gang d. 5. på Musikkens Hus’ hjemmeside.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x