LivsstilNyheder

National satsning: Folk skal udforske Søhøjlandet

"Sommer i Vores Natur" er en stor national satsning, som skal få flere ud og opleve naturen og de mange muligheder og aktiviteter, som naturen har at byde på. Det betyder et væld af aktiviteter i Søhøjlandet sommeren igennem og inspiration til hvad du selv kan lave i naturen.

Det er velkendt, at Søhøjlandet er et af de smukkeste naturområder i Danmark. Derfor er området også udpeget som et af 16 unikke danske naturområder, hvor gæster og borgere sommeren igennem inviteres til at udforske den danske natur – på egen hånd, på guidede ture eller gennem de mange spændende aktiviteter, som afholdes hele sommerferien.

– Søhøjlandet er et af de fineste eksempler på, at man ikke behøver at rejse til udlandet for at få store naturoplevelser. Søhøjlandet har det hele, kombineret med en masse lokale aktører, frivillige og foreninger, der sommeren igennem står klar til at vise deres naturperler og aktiviteter frem til lands og til vands. Derudover kan man finde inspiration via hjemmesiderne til hvordan du selv kan søge ud naturen, siger Malene Højberg, udviklingskonsulent i Skanderborg Kommune.

 

Aktiviteter for nybegyndere såvel som naturnørder
Sommer i Vores Natur en national satsning som DR, Naturstyrelsen og Danske Naturhistoriske Museer står bag. Skanderborg og Silkeborg Kommune står bag indsatsen lokalt, hvor en lang aktører i begge kommuner står klar til at invitere til aktiviteter i Søhøjlandet henover sommeren.

– Sommer i Vores Natur skal både give viden om den lokale natur, få folk til at gå på opdagelse i den og passe på den. Men det handler også om, at det man kan opleve i naturen eller under åben himmel. Derfor er der et væld af aktiviteter for både store og små naturbegyndere og naturnørder – fra naturaktiviteter for børn på Himmelbjerget, vandre- og fortælleture, krible krable, yoga i det fri, kajak, SUP og meget mere, sige Theis Kaas Pedersen, udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune.

www.skanderborg.dk/voresnatur og www.silkeborg.dk/voresnatur kan du finde links til aktiviteterne i de kommuner. Her kan du også få inspiration til vandreruter, podcasts og til hvordan du selv kan være aktiv i naturen. Du kan også besøge siden www.voresnatur.dk, hvor du alle de landsdækkende aktiviteter.

Sommer i Vores Natur Søhøjlandet har modtaget midler fra Vores Natur puljen, der er finansieret af Nordea-fonden, 15. juni-fonden, Aage V. Jensen Naturfond og Udlodningsmidler til friluftsliv.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close