112

Nu igen: Hærværk og tyveri i Indelukket

Byttepenge stjålet fra minigolfhus, hærværk på toiletbygninger, affald fra drikkelag

Der er åbenbart nogen, der har svært ved at opføre sig pænt i et af Silkeborgs hyggeligste fritidsområder, Indelukket.

Sidste uge blev en badevandsautomat flået ud af væggen i badebygningen og tømt for et mindre beløb i mønter, og torsdag aften/natten til fredag var den så gal igen i Indelukket, oplyser politiet i Silkeborg i døgnrapporten.

Der har været indbrud i Minigolfhuset, hvor tyven først har forsøgt at sparke døren ind, og da det ikke er lykkedes, har man sparket nogle vinduesskodder ind og fået adgang til et mindre beløb i byttepenge.

Der er også begået hærværk i toiletbygningen ved Indelukkets Spisested, og der er tydelige tegn på at der har været drikkelag i området, oplyser politikommissær Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg.

Politiet kan som altid kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger om nattens begivenheder i Indelukket.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close