
Ifølge fødevareminister, Rasmus Prehn, bliver de første honorerer i disse timer udbetalt til danske minkavlere, der har slået deres dyr ned. Det udtalte fødevareministeren i Folketingssalen onsdag.
Ifølge TV2, er der dog ikke tale om kompensation for minkfarmernes indtjening, men i stedet løn for det aflivningsarbejde, der har fundet sted.
Det har længe været debatteret, hvordan minkavlerne skulle kompenseres efter de i oktober fik at vide, at de danske minkbestande skulle slås ned efter en ny mutation af coronavirussen, COVID-19, blev opdaget i minkfarmene.
Den nye variant af virussen, ville ikke reagere på vaccinerne, var vurderingen, der ledte til beslutningen om at, at minkbestandene skulle slås ned.
I den kontekst blev også avlsdyrene slået ned, hvilket reelt set har aflivet erhvervet i Danmark.
Der er stadig ingen dato på, hvornår der bliver udbetalt kompensation for den tabte indtjening. Den aftale skal nemlig godkendes i EU, inden der kan komme noget til udbetaling.
“Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne vil have udbetalt kompensation hurtigst muligt,” udtalte fødevareministeren dog ifølge TV2.