FilmGalleriKulturKultur/Event

Nu kommer vikingerne!

Nationalmuseet var passende vært for pressemødet forud for den nye Far til Fire film, som har premiere landet over d. 1. oktober. 

 

 

Instruktør Martin Miehe-Renard præsenterede sammen med holdet, Martin Brygmann, Thomas Bo Larsen, Naja Münster, Signe Lindkvist og Anders Lund Madsen  – med flere – filmen og dens tema.

Designer Jim Lyngvild har både bidraget til Nationalmuseets vikingeudstilling og filmens scenografi; hans imponerende vikingeborg, Ravnsborg, er en af kulisserne i filmen, og han viste rundt i udstillingen på museet forud for præsentationen af filmen.

I ”Far til fire og Vikingerne” er den ellers så sammentømrede familie er i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders’ særegne opførsel.

Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anders tilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge. I selskab med børnenes feriegæst Olivia, tager familien afsted for at få styr på tingene. Med sig har de selvfølgelig også elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne vikinge-øvelser. Og hjælper terapien ikke på sammenholdet, så sker der til gengæld noget, når det er Bodils liv der er på spil!

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close