ErhvervNyheder

Nu præsenterer Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus nye bestyrelser

Aalborg: I forlængelse af den organisatoriske sammenlægning mellem Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus, som pr. 1. januar 2020 trådte i kraft, præsenterer de to enheder nu også nye bestyrelser.

Fra 1. januar 2020 trådte den historiske sammenlægning mellem den selvejende institution Aalborg Symfoniorkester og den erhvervsdrivende fond Musikkens Hus i kraft. Sammenlægningen betyder, at landsdelsorkestret og koncerthuset nu har enstrenget ledelse og er fælles om alle medarbejderfunktioner.

Nu præsenterer Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester også nye bestyrelser, som fremadrettet skal arbejde med udviklingen af samarbejdet mellem de to enheder.

Bestyrelserne byder på både nye og velkendte ansigter, hvor Inge Nesgaard fortsætter posten som formand i Aalborg Symfoniorkester og nu præsenterer Christen Obel som ny næstformand. Derudover tiltræder Marianne Bedsted, Steffen Nørgaard, Daniel Nybroe Andersen bestyrelsen i Aalborg Symfoniorkester, mens Jens Peter Daubjerg Nielsen, Michael Lundgaard Thomsen, Lars Ole Schmidt og Christian Thordal-Christensen fortsætter i bestyrelsen.

Christen Obel fortsætter posten som bestyrelsesformand i Musikkens Hus, mens Inge Nesgaard nu er næstformand i Musikkens Hus. Derudover tiltræder Jens Peter Daubjerg Nielsen, Michael Lundgaard Thomsen bestyrelsen, og Marianne Bedsted, Daniel Nybroe Andersen, Steffen Nørgaard og Christian Roslev fortsætter som bestyrelsesmedlemmer i koncerthuset.

– Selvom de to organisationer fortsat er helt selvstændige, har man ønsket et stort personsammenfald i bestyrelserne, således kunstneriske og forretningsmæssige ambitioner forfølges i begge huse, men med en samlet optimering for at skabe mest mulig glæde for koncertgæster og andre besøgende, lyder budskabet fra de to bestyrelsesformænd.

Det er første gang nogensinde i Danmark, at et landsdelsorkester og et koncerthus sammenlægges organisatorisk. I praksis bibeholdes de to juridiske enheder, der fremover skal betragtes som søstervirksomheder med identiske eller tilnærmelsesvis identiske bestyrelser og ledelser.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close