112Nyheder

Nummerpladetyve fire steder i kommunen

Politiet formoder, at de stjålne plader skal bruges til noget kriminelt

“Det er usædvanligt, at der bliver stjålet så mange nummerplader på en dag,” siger politikommissær Bent Riber Nielsen fra lokalpolitiet i Silkeborg, efter ukendte gerningsmænd onsdag til torsdag fjernede fire nummerplader fra biler rundt om i kommunen.

Nummerpladerne er fjernet fra biler på Pilevej i Salten, samt Lupinvej og Drewsensvej i Silkeborg.

“Vi formoder de skal bruges til noget kriminelt, og de er lagt ind i vores automatiske nummerpladegenkendelses-system,” siger Bent Riber Nielsen.

Nummerpladerne har følgende registreringsnumre:
CT 47 463 (fra en Suzuki Ignis)
BD 63 173 (fra en Toyota Aygo)
DD 94 853 (fra en Peugeot 407)
CX 73 578 (fra en Ford Ranger varevogn)

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE