ErhvervNyheder

Nyt medie fra AU: Forskere er utrygge ved journalister

Aarhus Universitetsforlag står bag det nye videnskabsmedie Vid&Sans , som vil bringe mere viden og flere nuancer ind i debatten gennem et tæt samarbejde med forskerne: ”Vi inviterer forskerne helt ind i processen,” siger redaktøren

”Vi er sat i verden for at styrke den fornuftige samtale. Fornuft forstået som viden. Samtale forstået som dialog mellem grupper, der lukker sig om sig selv. Vi kalder det folkeoplysning.”

Sådan lyder indgangsbønnen i den velkomst redaktør Søren Schultz Jørgensen skrev, da det nye vidensmedie Vid&Sans gik i luften med deres hjemmeside 1. oktober. Ambitionen er at skabe en journalistisk nyhedsplatform, hvor forskere får både tid og plads til at nuancere formidlingen af deres viden.

”Vi vil gerne udvikle en ny form for journalistik eller formidling, som kan gøre det muligt at få flere nuancer ind i samfundsdebatten. Mere viden og viden med flere nuancer,” forklarer Søren Schultz Jørgensen om præmissen for det nye medie.

Vid&Sans udspringer som et projekt fra Aarhus Universitetsforlag, og en af baggrundene er en erfaring med, at forskere er utrygge ved journalister og hvilken sammenhæng deres udtalelser bliver brugt.

”Personligt har jeg i femten år undervist op imod 1000 danske forskere, og fra dem er meldingen fuldstændig entydig, at de er usikre, nervøse og utrygge ved de journalistiske metoder og journalisterne. Det skyldes ikke, at journalisterne er dårlige eller uhæderlige, men en utryghed der ligger på forskernes side, som vi skal have arbejdet med,” forklarer Søren Schultz Jørgensen, der også kan fortælle at det bekræftes i en undersøgelse, Vid&Sans har lavet i sit forskerpanel.

”I undersøgelsen, som er helt uvidenskabelig, har vi fået svar fra 300 danske forskere. Over 50 % – og i nogle fagområder meget mere – siger at de er bekymret, når de skal snakke med journalister,” siger han.

Han erkender, at det er en stor udfordring at komme over den kløft, der er mellem journalisternes krav om skarpe vinkler og klare svar og så alle de nuancer og forbehold, der er i de komplekse sammenhænge, forskerne beskæftiger sig med.

”Det er lige præcis en kløft, som man skal bruge forskellige metoder til at overvinde, og man kommer aldrig helt over den. For det er forskellige typer af arbejdsprocesser og fag, der har hver deres rationaler og måder at gå til verden på. Man kan aldrig fjerne kløften, men bruge forskellige metoder,” siger Søren Schultz Jørgensen.

En af de måder Vid&Sans vil gøre det på, er ved kun at bruge forskere som kilder og samtidig invitere forskerne så langt ind i processen, at de kan se den fulde kontekst og den fulde artikel, de medvirker i.

”De har fuldt indblik og kan kommentere på alt, så de kan være fuldstændig trygge ved den sammenhæng, de optræder i. Det håber vi så omvendt, vil gøre dem mere modige, sådan at de ikke bliver bange for forenkling. For forenkling skal der til, ellers kan man ikke formidle. Formidling er jo reduktion af kompleksitet.”

Håbet for Søren Schultz Jørgensen er at vise forskerne, at de ikke står på hver sin side, men at mediet har nogle journalistiske redskaber og gerne vil have forskerne med ind i processen.

”Vi håber også at vi får dem så meget med ind i processen, at vi får mulighed for at udfordre dem, vinkle dem og stille dem de kritiske spørgsmål, som man måske vil have svært ved at stille dem, hvis det var en hurtig fit-and-run relation man havde,” siger redaktøren.

I modsætning til et andet medie, der også formidler forskning – videnskab.dk – er Vid&Sans et nyhedsmedie, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstilleinger.

“Vi forholder os til en aktuel omverden. Det vil sige de forhold vi tager med, og de spørgsmål vi behandler, handler om noget der foregår ude i verden og ikke inde hos forskerne. Det er lige meget om forskningen er ny og om forskerne lige har publiceret noget,” forklarer Søren Schultz Jørgensen.

“Det er spørgsmål ude i verden – klimamæssigt, politisk, samfundsmæssigt, teknologisk – altså de spørgsmål der rejser sig i den aktuelle debat, nyhedsstrøm og samfundsbillede. Det er dem vi gerne vil putte noget viden på.”

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE