ErhvervNyheder

ØSTJYLLAND: Her er de billigste og dyreste huse i landsdelen

I Aarhus er husene steget 16 % på et år og har landsdelens klart dyreste huse. De billigste ligger i Norddjurs. Forskellen er på godt 2.650.000 kr. Hedensted ‘hopper’ mest frem med 18 %

Et års tid med hektisk aktivitet sætter nu tydelige spor på boligmarkedet i de østjyske kommuner – ikke mindst på prisskiltet på boligerne.

En aktuel opgørelse over salgspriserne fra ejendomsmæglerkæden Home på basis af tal fra Boligsiden viser, hvor meget husene er steget i pris – og hvad et gennemsnitligt hus koster i den enkelte kommune ved indgangen til juni**.

Østjylland er der godt 2.650.000 kr. i forskel mellem Aarhus og Norddjurs, der er dyreste og billigste kommune. Begge kommuner er gået markant frem.

Hedensted har set den største stigning i % – med 18 % (17,8 % mod Syddjurs 17,6 %).

I Aarhus er fremgangen i priserne på 16 %, så et gennemsnitligt hus nu koster 3.750.000 kr., i Norddjurs fås et hus i snit til knap 1,1 mio. kr.

– Vi oplever, at der er mange købestærke kunder, eksempelvis i Egå og Risskov, da folk har fået stor friværdi med fra salget af deres lejligheder og huse, siger indehaver og Home-ejendomsmægler Andreas Bjerregaard med flere forretninger i det nordlige Aarhus:

– Aarhus har også gjort meget for infrastrukturen med letbane osv. Derfor er andre områder, som vi også dækker, Lisbjerg, Lystrup osv., blevet langt mere attraktive. Det påvirker priserne positivt.

I Hedensted sker fremgangen i priserne blandt andet på grund af udviklingen i Aarhus og omegn, mener daglig leder Gitte Holbech i Home Hedensted – Løsning.

– Vi ser det samme mønster som ved tidligere opgangsperioder: Når priserne stiger markant i Aarhus, Odder, Skanderborg og Horsens, Vejle og Kolding, så søger køberne til Hedensted, især 8722 Hedensted, siger ejendomsmægler Gitte Holbech:

– Her i byen har vi stort set alt, nemt til motorvejsafkørsel mod syd og nord, Vestvejen mod Billund er også indenfor få kilometer samt mulighed for togtransport fra midtbyen. Samtidig har vi haft en del attraktive udstykninger, som er solgt hurtigt, og de fleste til tilflyttere fra de nævnte områder.

I Østjylland er der 22 % færre huse til salg end for et år siden, og det lave udbud er et ‘landsproblem’, forklarer Home.

– Huspriserne er på landsplan steget 16 % på et år, så det er en landstendens, men der er ved at indfinde sig en bedre balance mellem købere og sælgere, fordi interessen for at sælge er stor, mens der er lidt færre købere på fremvisning*. Men der er mange steder opstået et stort underskud i huse til salg, siger Michael Dalsager, der er talsperson og analytiker i Home.

Her kan du se, hvor meget der er til salg i de enkelte kommuner (hele markedet – vælg geografi): https://home.dk/ eller https://www.boligsiden.dk/

For flere lokale kommentarer, kontakt lokal ejendomsmægler: https://home.dk/ejendomsmaegler/

*Kilde: homes Boligbrief for maj

**Kilde: Boligsidens markedsindeks, 3 mdr. glidende gns. for marts, april og maj, kommunetal kan svinge mere pga. antal handler

DET KOSTER ET HUS PÅ 140 KVM. I LANDSDELEN

Landsdel Kommune 202005 202104 202105 mdr til mdr år til år % mdr til mdr % år til år Pris 140 kvm for 1 år siden  Pris 140 kvm nu Forskel
Østjylland      14.932      16.829      16.866 37 1934 0% 13%                                   2.090.473                 2.361.184    270.711
Norddjurs         7.237         7.957         7.805 -152 568 -2% 8%                                   1.013.118                 1.092.670      79.553
Samsø  N/A         9.570         9.612 41 N/A 0% N/A  N/A                 1.345.650  N/A
Hedensted         9.015      10.616      10.616 0 1601 0% 17,8%                                   1.262.122                 1.486.240    224.118
Randers      10.259      11.177      11.314 138 1056 1% 10%                                   1.436.204                 1.584.025    147.822
Syddjurs      11.043      13.536      12.984 -552 1941 -4% 17,6%                                   1.546.089                 1.817.784    271.695
Horsens      12.512      13.190      13.128 -62 617 0% 5%                                   1.751.630                 1.837.981      86.351
Favrskov      12.818      13.479      13.382 -97 564 -1% 4%                                   1.794.553                 1.873.489      78.936
Odder      13.155      15.171      15.286 115 2131 1% 16%                                   1.841.643                 2.140.026    298.384
Silkeborg      14.220      16.026      16.258 232 2038 1% 14%                                   1.990.782                 2.276.060    285.279
Skanderborg      17.594      19.869      19.600 -269 2006 -1% 11%                                   2.463.180                 2.743.975    280.795
Aarhus      23.157      26.516      26.793 277 3636 1% 16%                                   3.241.971                 3.750.962    508.992
Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning), kvm-priser villaer og rækkehuse

Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning), kvm-priser villaer og rækkehuse

home a/s

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x