Forside FremhævetKulturTeater

Om at tro på julemanden – og hinanden

Der er nogen, der tisser på gulvet midt i det hele – og det er ikke uden grund. Det er aldrig uden grund. Der er også nogen, der snubler ind i et slægtsskab og en, der bliver væk, noget nær samtidig med, at en anden finder sig selv…

PREMIERE PÅ SNEFALD, AALBORG TEATERS JULEFORESTILLING

Snefald er historien om Selma, der er forældreløs og bor hos Ruth, der ikke er sådan at løbe om hjørner – eller noget som helst andet sted – med. Hun er ikke helt som de andre, Selma, heldigvis – men det kan hun til en start jo ikke vide; og hendes omgivelser ved det tilsyneladende heller ikke, så hun føler sig bare mere sær end særlig. Heldigvis har hun en god ven; hunden Casper, og ham ved man, nærmest, altid hvor man har – og så tisser han helt sikkert aldrig på gulvet. Med vilje.

 

Der er drysset masser af magi og mirakler ud over årets familieforestilling på Aalborg Teater. Snefald havde premiere d. 21. november og spiller frem til d. 23. december – og det er smuk, traditionel og så alligevel lidt-ud-over-det-sædvanlige fortælling, om alt det, man kan ønske sig, især, når tiden er rigtig – og om alt det, vi skal huske at håbe på. Forestillingen er farverig og fantasifuld, tempoet er roligt, så vi når at hæfte os ved nærværet – og selvom Winther på mange måder er iskold, så er Julius hjertelig, og det er alt, der skal til; julen er hjerternes fest. Og det ender godt.

 

Snefald er iscenesat af Mia Lipschitz, der er uddannet fra Den Nationale Danske Teaterskole i 2008, og har en MA i instruktion fra Goldsmiths University of London, og sidste år blev præmieret af Statens Kunstfond for sin instruktion af ’Den sommer min far blev homo’ på folketeatret. Mia Liepschitz kommer med en historie og en intention, og for hende er det ikke underordnet, hvem man laver teater til – og hvornår man gør det.

”Vi har brug for en god historie – ikke mindst lige nu. Og der kan godt være en tendens til, at man betragter familieforestillinger som ikke helt så vigtige – lidt lettere underholdning, men det er bare overhovedet ikke rigtigt,” konstaterer hun. Snefald er en fortælling, der har masser af julemagi i sig – og vi har brug for at tro på magien,” siger hun, ”men det er også en historie om, at verden kan se ud på mange måder. At der findes mange måder at være familie på – og at man godt kan finde vej, selvom man indimellem kan have svært ved at finde rundt i det hele. Selma, den forældreløse pige i Snefald, tror hverken på julemand eller sig selv, men hun finder vej – og det er det, den her forestilling handler om; at tro på sig selv. Det er en vigtig historie – måske især lige nu” konstaterer hun.

 

Snefald er baseret på en norsk julekalender og et gennemarbejdet manuskript, hvor Mia Lipschitz som iscenesætter har skullet arbejde indenfor en relativt snæver ramme, der mest gav plads til at formidle og forstærke – mere end at fortolke – en allerede færdig fortælling, og hun har ikke skruet ned for julehyggen og teatrets rummelighed. Hun har skabt en juleforestilling, der føles som om, den på mange måder er traditionen tro – men på baggrund af en historie, vi kan mærke. Der er mere på spil, end vi tør tro, og det klæder oplevelsen; vi sætter ikke hverdagen på pause, men vi træder ind i et frirum, hvor vi kan læne os ind i historien og komme klogere ud. Med hinanden lige ved hånden.

”Teatret skal ikke være en sovepude – ideen er ikke, at vi skal døse hen i underholdningen og holde hverdagen ude. Vi går i teateret for at blive klogere på hverdagen og hinanden. Jeg vil gerne at Snefald er en fælles oplevelse, som vi bagefter kan tale om. At den formidler både teatrets og hverdagens magi, som kan se ud på mange måder. Vi skal passe på hinanden – nu, men i øvrigt altid, og teater kan være en del af den fortælling. Vi kan spejle os i det der med, at tingene kan se ud på mange måder – at en familie kan være mange forskellige ting og konstellationer, og på den måde bliver teateroplevelsen noget, vi tager med os ud og taler videre om. Det hepper jeg i alt fald på,” siger hun.

 

Snefald er så meget – men den er også ”et brag af en juleforestilling”. Den er lige præcis, hvad vi behøver lige nu. Tro på nisser, hvis du overhovedet har mulighed for det – men tro mest på dig selv og på dem, du er sammen med. Der er ikke meget, der giver sig selv. Vi kan ikke vide, om julemanden findes, eller hvad fremtiden bringer – det er en usikker tid.

”Der er ingenting, der er givet – men jeg ved, at vi skal passe på hinanden. Vi skal finde noget, vi kan tro på –  og det er tid til, synes jeg,  at vi genfinder troen på magien og miraklerne,” siger Mia Lipschitz.

 

Find et eventyrland fuld af magi. Gå til den hemmelig portal og træd ind i historien. Hvis du når frem til Snefald, er det et godt sted at starte. Det bliver en glædelig jul!

 

Aalborg Teater

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close