112Nyheder

Pansret mandskabsvogn bakker ind i Toyota

Soldater fra Skive Kaserne var på øvelse, og kom for skade til at bakke en pansret mandskabsvogn henover en Toyota stationcar med en yngre kvinde i.

En Toyota er en gedigen bil, men når den kommer i karambolage med en af militærets pansrede mandskabsvogne, er der ikke meget at gøre.

Det fandt en yngre kvinde ud af, mandag morgen, da en gruppe soldater fra ingeniørregimentet ved Skive kaserne var på øvelse. Føreren af mandskabsvognen satte den i bakgear og overså kvinden og Toyotaen.

Men militærets materiel er bygget til lidt af hvert, og selvom det foregik ved langsom hastighed, fortsatte mandskabsvognen hen over personbilen.

“Heldigvis kom kvinden ikke noget til, men jeg vil kategorisere bilen som totalskadet,” fortæller indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, Jesper Hesselbjerg, til TV MidtVest.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close