112Nyheder

Politiet advarer mod falske 1.000-kronesedler

Lige nu er det primært i Sydøstjyllands Politikreds, men advarslen gælder alle danskere: Tjek tussen.

Der er falske tusser i omløb, lyder udmeldingen fra Sydøstjyllands Politi. Flere dagligvarer i bl.a. Horsens, Fredericia, Vejle og Kolding har oplevet, at der er blevet betalt med en falsk 1.000-kroneseddel

“Vi opfordrer derfor til at være ekstra opmærksom, hvis du som betaling modtager en 1000-kroneseddel, eller bliver bedt om at veksle sådan en seddel, og til at kontakte politiet med det samme, hvis du har mistanke om, at der er tale om en falsk seddel,” lyder opfordringen fra politiet.

Hvis du vil sikre dig, at sedlen er ægte, kan du se efter om der er vinduestråd, vandmærke og skjult tråd i sedlen. De sidste to kan ses, hvis du holder sedlen op mod lyset. Det er også en god idé at tjekke efter, om papirtypen føles som en rigtig pengeseddel.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE