112

Politiet indfører visitationszoner i Aarhus efter skyderi

Visitationszonerne er tilbage, efter en eskalering af konflikten mellem grupperinger i Gellerup og Trillegården.

Onsdag affyrede to mænd skud hen over Ringgaden i Friskokrydset, og det har fået Østjyllands Politi til at indføre visitationszoner i Gellerup og Trillegården. Det sker, da Øen konflikt mellem de to grupperinger i området er ved at blusse op, oplyser politiet.

Visitationszoner i Aarhus jan/feb 2021

Skudepisoden onsdag er den anden i Aarhus i april måned, efter skud blev affyret på Janesvej i Brabrand. Der er ingen anholdte i nogen af sagerne, men politiet har vurderet, at de pågældende har tilknytning til grupperinger i Brabrand og Trillegården, og at begge episoder har afsæt i uoverensstemmelser mellem de to grupper.

Læs også: Mænd på scooter efterlyst efter skyderi i Friskokrydset

”De skudepisoder vi har set i det offentlige rum er helt uacceptable, og noget vi tager meget alvorligt. Hændelserne, flere våbenfund i områderne, og de oplysninger vi har, tyder på, at der er et meget anspændt forhold mellem de to grupperinger, og der er risiko for flere lignende episoder, ” siger politiinspektør Carit Andersen, i en meddelelse fra Østjyllands Politi fredag eftermiddag.

Visitationszonen gælder indtil videre frem til og med 4. maj, men kan forlænges, hvis politiet vurderer, at behovet er til stedet.

”Med visitationszonen får vi endnu bedre muligheder for at fjerne våben fra gaden, men det kan ikke stå alene. Derfor vil vi den kommende tid også øge vores patruljering i det vestlige Aarhus, og vi fortsætter med vores intensive efterforskning af skudepisoden og af personer i de to grupperinger, ” siger politiinspektøren.

Visitationszonen giver politiet mulighed for at foretage kropsvisiationer på stikprøvebasis, og undersøge tøj og køretøjer for at kontrollere om der er nogen, der er ulovligt i besiddelse af våben.

Visitationszonen i Gellerup er afgrænset af Jernaldervej, Åby Ringvej, Holmstrupgårvej, Hejredalsvej og Silkeborgvej.

Visitationszoner i Gellerup/Toveshøj jan/feb 2021

Visitationszonen i Trillegården er afgrænset af Hasle Ringvej, Paludan Mullers Vej, Herredsvej, Fjældevænget og Bodøvej, samt områderne Haveforeningen Dybkær og parkeringspladsen ved Aarhus Firmasport, samt Haveforeningen Marienlyst og Marienlystparken.

Visitationszoner i Trillegården/Herredsvang jan/feb 2021

 

Alle nævnte veje er med i visitationszonen.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close