112Nyheder

Politiet leder efter to unge drenge

To unge drenge kastede græskar fra gangbro ned foran kørende biler

Politiet leder efter to unge drenge, der mandag aften omkring klokken 21, kastede græskar ud fra en cykel- og gangbro på Beethovensvej i Holstebro.

En personbil kom kørende ved den nordvestlige cykelbro, da der pludselig blev kastet græskar ned.

Bilen blev ikke ramt direkte, men de smidte græskar ramte lige ned foran bilen, som fik nogle skader af det, fortæller Heine Bærentsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Den 29-årig kvindelig bilist, træf efterfølgende to unge drenge på cykel i nærheden af Ellebæk Kirken, som formentlig kunne være de to gerningsmænd.

Politiet er i besiddelse af noget videoovervågning fra Rema1000 på Beethovensvej, hvor to drenge er fanget på film, mens de stjæler græskar fra butikkens udendørs stativ i tidsrummet omkring gerningstidspunktet.

Den 29-årige fører af bilen, slap med skrækken, men politiet ser ganske alvorligt på sagen.

Foreløbig er episoden oprettet som en hærværkssag, men den nærmere efterforskning skal afgøre, om det bliver ved det, eller det som i andre lignende sager, kan komme på tale med en udvide sigtelse til fareforvoldelse.

Politiet skal nu have studeret videoen nærmere, for at se om de kan genkende de to unge drenge.

Har man oplysninger i sagen, kan lokalpolitiet i Holstebro kontaktes på telefonnummer 114.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE