112Nyheder

Politihund standsede tyv med bid

30-årig mand nægtede at stoppe på stjålet cykel

Omkring klokken 02:15 i nat fik politiet en anmeldelse om, at en person var blevet set bryde ind i en garage på Spyddet i Mejrup.

Da en patrulje ankom til stedet, søgte de efter spor med politihunde.

En mand som passede på det signalement politiet havde fået, kom pludselig cyklende forbi den ene af hundeførerne.

Cyklisten blev råbt an, men nægtede at stoppe, hvorefter betjenten sendte sin hund efter ham.

Set i bakspejlet var det nok en rigtig dum beslutning, for politihunden løb tyven op og stoppede ham ved at bide.

En 30-årig mand fra Herning, blev anholdt og sigtet for flere forskellige tyverier.

Han havde både været forbi en adresse på Sværdet, Nattergalen og Spyddet, hvor der blandt andet blev stjålet bærbare computer i to uaflåste biler.

Selv den cykel som den 30-årig kom cyklende på, var stjålet, ligeså vel som den bil den sigtede kom fra Herning til Mejrup i.

Den 30-årige Herningenser blev efter anholdelsen bragt med på politistationen, mens politiet efterforsker, om der er yderligere forhold mod manden, oplyser lokalpolitiet i Holstebro.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE