112Nyheder

Politijagt efter vanvidsbilist endte på mark i Favrskov

23-årig mand sigtet for vanvidsbilisme - bilen blev beslaglagt

Da politiet kl. 04.13 natten til lørdag ville tale med føreren af en personbil, forsøgte den 23-årige mand og en passager at køre fra politiet.

I krydset Skanderborgvej–Hammelvej ved Lyngå i Favrskov kørte den 23-årige med høj hastighed frem for rødt lys og var ved at påkøre en bilist, som måtte undvige for ikke at blive påkørt.

Kørslen endte på en mark i Favrskov, hvor føreren og passageren blev anholdt.

Den 23-årige mand blev sigtet for at have forvoldt fare for liv og førlighed, for at være påvirket af spiritus og narkotika og for adskillige overtrædelser af færdselsloven.

Politiet har endvidere beslaglagt hans bil, og den 23-årige fremstilles for retten lørdag.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close