112Nyheder

Politikommissær om håndholdt mobil: Nu må det simpelthen stoppe!

Det koster et klip i kørekortet og 2000 kroner, men der bliver stadig stoppet for mange med mobilen i hånden

Det er lidt over et år siden, at straffen blev skærpet for at køre med håndholdt mobil, men alligevel ser politiet mange i trafikken med mobilen i hånden.

“Jeg kan ikke forstå det, og nu må det simpelthen stoppe. Det koster et klip i kørekortet og 2.000 kroner, og alligevel stoppede vi hele otte bilister i går fordelt over hele kommunen,” fortæller politikommissær Lasse Ivanøe fra politiet i Silkeborg.

Politiet har i denne uge en særlig indsats mod blandt andet mobiltelefoner – hvilket førte til tre af tirsdagens sager i går – men de øvrige fem sager kommer fra den helt almindelige patruljekørsel blandt andet i Gjern, Fårvang og Silkeborg, oplyser politikommissæren.

Reglerne er i øvrigt helt simple: Du må kun bruge din mobiltelefon hvis den er monteret i en holder eller du kan betjene den uden at røre den med hænderne. Det gælder i øvrigt også andet elektronisk udstyr som gps, computer, tablet og walkietalkie – og det gælder også hvis du kører på cykel, knallert eller el-løbehjul.

Læs mere om reglerne på sikkertrafik.dk

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close