Kultur/EventNyheder

Publikum har savnet kulturlivet

Kulturen er tilbage for fuld kraft, og publikum strømmer til

 

Der er ingen tivivl om, at dansk kulturliv har savnet publikum under coronakrisen, men meget tyder på, at publikum i høj grad også har savnet kulturen. I hvert fald strømmer danskerne i biografen, til koncerter og i teatret.

I august var antallet af gæster i danske biografer det højeste i ti år. Det skriver DR, baseret på tal fra Foreningen af filmudlejere i Danmark, som har kortlagt besøgstallet.

Så hvis du købte billet til en filmoplevelse i biografen i august, har du været medvirkende til at biograferne nu kan fejre 1,1 million solgte billetter i årets sidste sommermåned.

Det rekord store antal solgte billetter kan blandt andet spores tilbage til Anders Matthesens publikumsfavorit “Ternet Ninja 2”. Også Bille Augusts film “Pagten” om Karen Blixen solgte rigtig godt.

“Det er dejligt at se, at vi har nogle film, der virkelig appellerer til den danske befolkning. Det er over hele landet og i alle biografer, at folk faktisk strømmer til,” siger Danske Biografers direktør, Lars Werge, til DR.

Også andre kulturinstitutioner har medvind dette efterår. F.eks. har Musikhuset Aarhus solgt historisk mange billetter, siden årets nye program kom på gaden. Musikhusets aktuelle billetsalg ligger på nuværende tidspunkt 17 procent over salget på samme tidspunkt i 2019, som endte med at blive et rekordår for Musikhuset.

 

 

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE