NyhederPolitik

Regionsrådet har vedtaget budget for 2022

Regionsrådet har vedtaget rammerne for Region Midtjyllands udgifter i 2022.

Regionsrådet er enige om at sende en stor del af de midler, der er til prioritering, ud til hospitalerne og psykiatrien. Hospitalerne får i budget 2022 92,4 mio. kr. som frit kan bruges, hvor hospitalerne oplever behovet er størst.

I budgettet er der også afsat beløb til at dække øgede udgifter til hospitalsmedicin, forbedringer på fødeområdet og i psykiatrien, ligesom Regionshospitalet Silkeborg får midler til funktioner og udbygning.

I Budget 2022 bliver Regionshospitalet Gødstrup kompenseret for 55 mio. kr., så det hvert år i perioden 2024 – 2033 skal afdrage 5,5 mio. kr. mindre. Det sker for at lette det økonomiske pres på Hospitalsenheden Vest, der i 2022 skal samle sine aktiviteter i det nye byggeri i Gødstrup.

Fakta om budget 2022

  • Sundhedsområdets budget er på 27,6 mia. kr. Det er vokset fra 2021-budgettet med 238 mio. kr. (nye penge fra økonomiaftalen med regeringen for 2022)
  • Regional Udviklings budget er på 0,6 mia. kr.
  • Socialområdets budget er på 1,2 mia. kr.
  • Anlægsrammen for Region Midtjylland er på 0,8 mia. kr. i 2022.

Budget 2022 blev vedtaget på regionsrådsmødet 29. september 2021.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE