NyhederPolitik

Regionsrådets 2022-budget tilfører midler til Hospitalsenhed Midt

Tirsdag den 7. september indgik regionsrådet aftale om næste års budget for Region Midtjylland. Budgetaftalen rummer flere initiativer og midler til Hospitalsenhed Midt

Den nye aftale om budget 2022 tilfører alle hospitalerne ekstra midler. Det, der i aftalen kaldes realvækst. Hospitalsenhed Midt får i den forbindelse tilført 13 millioner kroner ekstra i 2022.

-Vi har en række kendte økonomiske udfordringer i HE Midt, som vi nu får hjælp til at løse i 2022. Det gælder blandt andet kapacitet og bemanding inden for områder med akutte patienter. Det er meget positivt, at regionsrådet giver en økonomisk håndsrækning og lader hospitalerne vurdere, hvor der er størst behov for at bruge en del af midlerne lokalt, siger Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt.

Der tilføres også midler til fødeområdet på alle hospitaler, og HE Midt får midler til at gennemføre initiativer i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg. Det gælder fx et udvidet tilbud i Smerteklinikken i Center for Planlagt Kirurgi.

Inden for byggeri er der nu bevilget midler til at færdiggøre det såkaldte gavlbyggeri på Regionshospitalet Silkeborg. Dermed bliver det muligt at skabe bedre forhold for de medicinske senge på hospitalet.

Samtidig skal det vurderes, om der på Regionshospitalet Viborg bør investeres i en helipad eller renovering af sengestuer for de sidste midler i kvalitetsfondsprojektet.

Læs mere om regionsrådets budgetaftale

Region Midtjyllands logo.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE