FestivalFestival TopnyhederLine-up Nyheder

ROSKILDE FESTIVAL: 23 nye navne på plakaten

DUA LIPA og TYLER THE CREATOR får følge af HAIM og 20 andre navne i Roskilde Festivals seneste udmelding.

Der er masser af kræs for festivalfans, i den seneste udmelding fra Roskilde Festival om programmet for 2022. 23 nye navne er blevet tilføjet næste års festival-lineup, og der er både store og små navne på listen.

DUA LIPA (UK)
Engelsk-Albanske Dua Lipa startede med at synge på Youtube, men har siden formået at rykke op ad stigen i musikbranchen, og lander altså igen på Roskilde Festival, som hun sidst gæstede i 2018. Lipa er bl.a. kendt for hits som “Be The One”, “Homesick” og “New Rules.”

TYLER, THE CREATOR (US)
Første gang Tyler; The Creator var gæst på Roskilde Festival, var i 2011 som en del af hiphop-gruppen med det mundrette navn: Odd Future Wolf Gang Kill Them All, og da blev koncerten på Orange Scene afbrudt efter en time, da en af medlemmer valgte at ignorere advarslerne om at stagedive. Siden har han gennemført koncerter på festivaler flere steder, og næste år kan gæsterne på Roskilde Festival altså se frem til endnu et show med den ultrapopulære rapper.

HAIM (US)
Det bliver også et gensyn med den danske fesitval for gruppen HAIM, der spillede i 2014. De tre søstre har begejstret med deres pop-musik, men har fået ry for at gå en mere rocket retning, når de spiller live. HAIM brød igennem i 2012 med EP’en Forever, som blev fulgt op med albummet Days Are Gone, der indtog diverse top-lister for 2013.

Der bliver desuden sat 5.000 ekstra billetter til salg, der er øremærket de yngre årgange. Et tiltag, som festivalchef Anders Wahrén mener, kan være en håndsrækning til en af de gruppe, der er blevet hårdt ramt af Coronanedlukningerne.

“Vi vil gerne forsøge at tage hensyn til de ungdomsårgange, der i 2020 og 2021 mistede muligheden for at tage på Roskilde Festival for første gang. Det er vigtigt, vi bliver ved med at være en festival, der er rundet af ungdomskultur og ungdomsoprør,” udtaler Wahrén til Ritzau.

Derudover er yderligere 20 navne kommet på listen: AG Club (US), Alogte Oho & His Sounds of Joy (GH), Arlo Parks (UK), Black Pumas (US), Converge: Blood Moon (US), Danish String Quartet & Dreamers’ Circus (DK), Erika De Casier (DK), Fontaines D.C. (IE), grandson (CA), IDLES (UK), Jada (DK), Joyce (DK), Kelly Lee Owens (UK), Land of Kush (CA/EG), Lingua Ignota (US) ,Moses Sumney (US) ,Nyege Nyege (UG), Poppy (US), St. Vincent (US), Seni Reak Juarta Putra (ID)

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE