Mad og drikkeNyheder

Så er der serveret: Valgflæsk i lange baner

I mange hjem er valgdag = valgflæsk, men ægte valgflæsk har der allerede været masser af i valgkampen

Der er, i løbet af KV-21-valgkampen, blevet serveret masser af “valgflæsk” for vælgerne rundt omkring i hele landet. Altsammen i et forsøg på at tilrane sig borgernes opmærksomhed.

Nye cykelstier, en ny sportshal, en droppet motorvej, flere pædagoger i institutionerne og flere varme hænder på plejehjemmet. Det er eksempler på nogle af de lækkerbiskener, der skal skaffe politikerne vælgernes gunst.

For mange danskere er valgflæsk dog ikke kun de løfter, politikerne lokker med under valgkampen. Valgflæsk er i høj grad også en fast madtradition på selve valgdagen.

I aften vil flæsket sprutte på panden i mange hjem, og kartoffelvandet vil koge, i takt med at spændingen også nærmer sig kogepunktet blandt politikerne i flere kommuner. Særligt i de byer, hvor det ikke på forhånd er givet, hvem der er vælgernes favorit.

For nogle politikere bliver det givetvis en lang aften/nat, men for den helt almindelige dansker er der kun tilbage at vente, når krydset er sat – og hvorfor ikke afvente valgets resultat ved at nyde et stykke flæsk med tilbehør efter eget valg? Det er ganske vist en ret, der ligger tungt i maven, men det kan det også blive en lang aften, hvis man vil have det endelige resultat, før man går til køjs.

Arlas opskrift på stegt (valg)flæsk finder du her 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE