FodboldGalleriNyhederSportSport Galleri

Se billeder fra stensikker AGF sejr over Horsens

Søndag eftermiddag forlængede AGF deres ubesejrede stime i 3F Superligaen, da ”De Hviie” høstede en sejr på 3-0 over AC Horsens på Ceres Park.

AGF vinder hjemme over Horsens, der langt fra så ud som om de havde noget som helst at byde ind med, i en kamp som ”De Hviie” stensikkert kørte hjem til en 3-0 sejr.

Det var en ganske jævnbyrdig start på opgøret. Hverken AGF eller gæsterne fra AC Horsens kom frem til de helt store målchancer, hvorfor det hele fortsat var målløst efter de første 10 minutter.

Derefter fik hjemmeholdet sat sig mere på kampen. Det ledte frem til en god mulighed efter et kvarters spil, da Albert Grønbæk forsøgte sig med et skud fra distancen. Desværre gik bolden akkurat forbi gæsternes mål.

Efter Grønbæks gode mulighed blev Casper Højer offer for en voldsom tackling af gæsternes Jacob Buus. Tacklingen ville på en anden dag måske have givet et rødt kort, men dommer Aydin Uslu valgte at tangere forseelsen med et gult kort i stedet.

Foto: MG – MinByNEWS

AGF fortsatte med at have spilovertaget i kampen, og det resulterede i endnu en god chance. Et indlæg fra hjemmeholdes højre side havnede hos en helt fri Benjamin Hvidt inde foran mål, men desværre fik han ikke rigtig træf på bolden. Dermed var der stadig ikke faldet en scoring efter den første halve time.

Men så fik vi hul på bylden. Sebastian Hausner fik headet en nedfaldsbold i gæsternes målfelt videre til Jon Thorsteinsson. Islændingen leverede en fremragende cutback-aflevering ind foran mål til Albert Grønbæk, der bragte ”De Hviie” i front med 1-0 på Ceres Park.

Foto: MG – MinByNEWS

Efter scoringen fortsatte AGF med at holde presset på AC Horsens, der havde svært ved at dæmme op for de offensive løb på kanterne og vores tempo. Der kom dog ikke flere scoringer før pausen, hvorfor AGF gik i omklædningsrummet med en føring på 1-0.

 

  1. halvleg

Efter pausen kom AGF godt fra land. Patrick Mortensen havde en god mulighed for at gøre det få minutter inde i anden halvleg, men gæsternes keeper Matej Delac kom godt ud af målet og fik afværget situationen.

De gode takter resulterede i en scoring til 2-0 kort efter pausen. Igen var Albert Grønbæk i fokus, da han med et veltimet, fladt indlæg fandt Patrick Mortensen, som med stor sikkerhed sparkede ”De Hviie” foran med 2-0.

Mortensen var igen på spil få minutter senere, og denne gang blev han nedlagt lige udenfor feltet af Bjarke Jacobsen. VAR blev involveret, og efter dommer Uslu havde set situationen igennem, gav han rødt kort til Jacobsen og tildelte hjemmeholdet et frispark. Casper Højer stod for at tage frisparket, og med et hårdt, fladt spark bankede han bolden ind bag Delac i gæsternes mål til 3-0.

Efter scoringen til 3-0 sad AGF fortsat tungt på kampen. AC Horsens kom ikke rigtig frem til noget rent offensivt, mens hjemmeholdet fik ro på spillet og lod bolden gøre arbejdet.

Foto: MG – MinByNEWS

Men i overtiden fik gæsterne et straffespark efter en rodet situation i hjemmeholdes felt. Kjartan Finnbogason stod for at tage straffesparket, men islændingen bankede bolden over Kamil Grabara, som derfor kunne notere sig for et clean sheet.

For det hele endte med en sejr på 3-0. Dermed er AGF fortsat ubesejret i 3F Superligaen i indeværende sæson efter fem spillerunder.

Kampfakta – 3F Superligaen
AGF – AC Horsens 3-0 (1-0)

1-0: 31′ Albert Grønbæk
2-0: 54′ Patrick Mortensen
3-0: 68′ Casper Højer

MOTM: Albert Grønbæk

Advarsler
AGF: Nicolai Poulsen

AC Horsens: Jacob Buus, Hallur Hansson, Jonas Gemmer

Rødt kort
AC Horsens: Bjarke Jacobsen

AGF:
Kamil Grabara – Casper Højer, Frederik Tingager, Sebastian Hausner, Alexander Munksgaard (80′ Kevin Diks) – Benjamin Hvidt (80′ Søren Tengstedt), Nicolai Poulsen, Patrick Olsen – Albert Grønbæk, Patrick Mortensen, Jon Thorsteinsson (80′ Gift Links).

AC Horsens:
Matej Delac – Jacob Bruus (46′ Peter Nymann), Malte Kiilerich, Alexander Ludwig, Thor Lange – Louka Prip, Bjarke Jacobsen, Jonas Thorsen (57′ Kjartan Finnbogason), Casper Tengstedt (57′ Lirim Qamili) – Hallur Hansson – Jannik Pohl (67′ Jonas Gemmer)

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close