Debat/indlægPolitik

SF Jubler: Ingen besparelse på Randers Specialskole

Debatindlæg af Rosa Lykke Yde, medlem af byrådet i Randers for SF

Mens andre havde travlt med at skændes på sociale medier, kæmpede jeg videre i forligskredsen for, at opnå et endnu bedre resultat.  Det er jeg super glad for, at vi kom i mål med. Et godt budget bliver nu endnu bedre, med en tillægsaftale!

Tillægsaftalen dropper blandt andet besparelser på specialskolen de kommende to år. En nyhed, jeg har glædet mig til at offentliggøre.

Jeg er glad for at SF’s ene mandat skaber forandring og resultater for nogen af de allermest sårbare børn.
Det er nu en gang dem, det hele handler om.

Stor ros til de mange forældre, der kæmper for deres børns ret til en god skole. – Og tak til de andre forligspartier for, at vi alle lytter og bøjer os mod hinanden.

Aftalen betyder også at de ældre fortsat får gjort rent hver anden uge, og at foreningen SAM efter flere år i limbo får en samarbejdsaftale med Randers Kommune.

I SF er vi på ingen måde færdig med at kæmpe for velfærden i Randers Kommune. Det kræver en massiv insats at genoprette alle velfærdsområderne. Vi skal kæmpe for flere voksne i vores dagtilbud, flere hænder i ældreplejen og på vores bosteder. Men den kamp er vi klar til at tage.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close