NyhederTech

Slut med Minecraft Danmark

Det enormt populære byggespil fra Microsoft tog verden med storm, og i 2014 blev hele Danmark foreviget i spillet via data fra GeoDanmark, DAGI, Danmarks Højdemodel og Danmarks Adresser. Modellen ligger frit til gængelig på Kortforsyningen.

Altså til og med d. 31. november, hvor den lukker ned af den simple årsag, at kortet nu er blevet forældet.

Modellen er bygget med informationer om veje, bygninger, lygtepæle og hegn, der findes i de forskellige instanser, og det er blevet til en gengivelse i fuld størrelse af dejlige Danmark, der består af fire trillioner (4.000.000.000.000) klodser.

Spillets opbygninger gør, at alle kortene er lavet i 1x1x1 meter “klodser”, men det ændrer ikke ved genkendeligheden, og lanceringen bredte sig hurtigt over hele verden.

Da Minecraft Danmark åbnede blev serverne lagt ned, da folk fra hele verden ville besøge kortet, der satte verdensrekord i første digitale gengivelse af et helt land.

Du kan stadig downloade Danmark til Minecraft lidt endnu på Kortforsyningens hjemmeside.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close