HelbredNyheder

Smittetryk: Hvis Aarhus var et land, ville det være orange

50 nye coronasmittede i Aarhus skaber bekymring

Hvis Aarhus var et EU-land, ville udenrigsministeriet fraråde dig at rejse dertil. Det står fast efter at der nu er 22,6 nye smittede pr. 100.000 indbyggere, hvilket bringer Aarhus Kommune over den grænse på 20, der vil udløse en orange farve på udenrigsministeriets rejsevejledning. Det skriver DR efter at der i weekenden er blevet konstateret 50 nye tilfælde i Aarhus ud af 407 tilfælde på landsplan.

Flere kilder peger på, at det ser ud til, at der har været en eller flere såkaldte ‘superspreder-begivenheder’- og der spekuleres blandt andet i en begivenhed for 80 studerende på Aarhus Universitet forrige weekend, men også søndagens spontane fejring af AGFs medaljer på Rådhuspladsen, som mulige kandidater til smittespredning.

Ifølge Institut for Patientsikkerhed, der arbejder på at opspore og kortlægge smittekæderne, er det dog for tidligt at konkludere på hvilke begivenheder der har ført til det stigende smittetal i kommunen.

– Det kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, men vi bliver klogere på det i løbet af de næste dage eller måske allerede i morgen, siger Anette Lykke Petri fra instituttet til DR.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close