112MidtjyllandNyheder

Sommerhus brændte ned til soklen på Blishønevej i Hjarbæk

Station Viborg ved Midtjysk Brand og Redning måtte mandag aften kort tid før klokken 19 rykke ud til et brændende sommerhus på Blishønevej i Hjarbæk.

Ilden havde rigtigt godt fat i sommerhuset og stod ud af både vinduer og døre, da brandvæsenet nåede frem til stedet. Sommerhuset stod derfor ikke til at redde, fortæller indsatsleder Vagn Erik Jensen. De kunne kun kontrollere ildebranden og slukke den, ikke identificere en brandårsag.

Der var heldigvis ingen mennesker eller dyr i det brændende sommerhus. På trods af, at branden var voldsom, var der ingen andre bebyggelser i området, som var ved at komme i fare. Sommerhuset er nu brændt helt ned til soklen, og brandvæsenet er ved at efterslukke det sidste, hvorefter de vil køre tilbage igen.

Brandårsagen er endnu ukendt, men i den kommende tid vil Midt- og Vestjyllands Politi sende teknikere ud, som skal undersøge, hvad der kan have startet branden.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close