112Forside SekundærGalleriNyheder

Sort røgsøjle og eksplosion da der gik ild i autoophug

Så sort ud og lød meget voldsomt da der gik ild i et autoophug ved Farsø mandag middag. Se billeder fra arbejdet med at slukke branden her.

Farsø, Aars og Løgstør brandvæsen måtte rykke ud dag der mandag middag gik ild i Strandby Produkt, som er en autoophuggeren der ligger i udkanten af Strandby.

Ilden fik hurtigt fat og der kunne ses en høj sort røgsøjle flere kilometer væk. Ilden var så kraftig og varm at det også fik nogle gasflasker til at eksplodere, hvilket kunne mærkes flere steder i den lille by.

Til alt held drev røgen væk fra byen og ud over markerne, så den udgjorde ingen reel fare for beboerne i Strandby.

”Der var en lift i bygningen, hvor der stod en bil, som var ved at blive miljøbehandlet. Her var medarbejderne ved at bore hul i bunden af en tank for at tømme bilen for brændstof, og så er der angiveligt sprunget en gnist, som har antændt brændstoffet i tanken”, forklarer indsatsleder Jes Caspar Mortensen, Nordjyllands Beredskab.

Det drejer sig om en 70 kvadratmeter stor bygning er totalt udbrændt, oplyser indsatslederen.

Vi har i toppen samlet et lille galleri af beredskabets arbejde på stedet.

Vesthimmerlands Kommunes Miljøvagt er blevet underrettet om branden.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x