HåndboldNyhederSport

Sponsorer giver million-opbakning til TTH

TTH Holstebro kan med stolthed præsentere en stærk økonomisk nyhed, som kan blive afgørende for klubbens fremtidige sportslige og klubmæssig set-up. Det nye tiltag skaber et styrket fundament for tophåndbold i Nordvestjylland.

CLUB 2023 er navnet på en gruppe af 26 større sponsorer som alle har tegnet et 3-årig TTH-sponsorat. Klubben modtager hvert år i de kommende tre år et samlet millionbeløb, og det giver klubben en større økonomisk sikkerhed i denne Corona-tid. CLUB 2023 partnerskabet giver samtidig klubben mulighed for at tænke langsigtet og fortsætte den sportslige udvikling.

CLUB 2023 skaber stærkt TTH-fundament
– For TTH Holstebros fremtid har opbakningen fra CLUB 2023 sponsorerne helt afgørende betydning for det nye set-up som herreklub. Opbakningen viser en stor lokal og regional tro på  klubbens strategi. Vi er meget stolte over tilliden til det nye TTH, og sammen med spillere og trænere vil klubben arbejde benhårdt for at opnå nye TTH-triumfer i fremtiden, siger TTH-direktør John Mikkelsen.

TTH Holstebro håber, at det med tiden vil lykkes at få flere partnere med i CLUB 2023, da det kræver en endnu stærkere økonomi at kunne fastholde klubbens position som topklub i Danmark.

– De nye CLUB 2023 partnerskaber giver os et stærkere økonomisk fundament, og et bedre udgangspunkt for at nå sæsonens omsætning. Vi er økonomisk ikke i mål endnu. Det er er fortsat nødvendigt at få flere og stærkere partnere med i klubbens netværk omkring tophåndbolden i Nordvestjylland. Med CLUB 2023 har vi fået en meget flot start, siger John Mikkelsen.

Sportsligt har CLUB 2023 styrket klubben
På det sportslige plan har samarbejdet med CLUB 2023 partnerne allerede haft stor positiv effekt. På trods af en solidarisk lønnedgang i sæson 2020-2021 for alle klubbens ansatte, er det lykkes klubben af forlænge kontrakterne med de to profiler, landsholdsspiller Magnus Bramming og venstre backen Jonas Porup, så begge spillere nu har en 5-årig kontrakt, gældende til 2025.

– Sammen med vores trænerteam har vi udarbejdet en plan for de kommende år, og det er meget glædeligt, at to så store profiler som Magnus Bramming og Jonas Porup er klar til at være en del af denne plan. Vores mål er, at vi hvert år er med i kampen om medaljerne, selvom vi fortsat skal levere større sportslige resultater end vores budget er til. Vi går efter at skabe store TTH-oplevelser i fremtiden, siger John Mikkelsen.

Af Nanna Gantriis Mortensen – Foto: Photo Overlund

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close