NyhederPolitikTopnyheder

SSI: Minkavl er stadig for farligt

Partierne mødes i eftermiddag for at drøfte fremtiden for dansk minkavl

Statens Serum Institut fastholder, at det vil være for risikabelt at genstarte den danske minkproduktion efter nytår. Det skriver flere medier tirsdag middag, efter at bla. TV2 har set en mail til Folketingets partier.

I den nye risikovurdering fastholder SSI således sin vurdering fra 14. juni, hvor det fremgik at “hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Medlemmer af Folketingets fødevareudvalg skal mødes kl. 15, hvor fødevareminister Rasmus Prehn vil give en mundtlig orientering og medlemmerne kan stille spørgsmål til SSI.

På mødet skal partierne drøfte den mulige fremtid for dansk minkavl, men med den nye risikovurdering, som i øvrigt har været kraftigt efterspurgt, ser det ud til at blive svært på den korte bane.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE