112Nyheder

Knivstikkeri på Café 89: 30-årig anholdt for overfald på 21-årig

Opdatering onsdag 8.39:
Politikommissær Jesper Brøndum fra lokalpolitiet i Viborg bekræfter her til morgen, at knivstikkeriet – som politiet betegner som forsøg på manddrab – fandt sted på Café 89 i Sct. Mathias Centret. Gerningsmanden blev anholdt ganske kort tid efter uden for centret af en patrulje, der genkendte ham på det udsendte signalement. Der er ikke yderligere oplysninger om offerets tilstand.

Opdatering 21.47:

Aftenens afspærring skyldtes et drabeligt overfald, hvor en 21-årig mand blev stukket af en 30-årig ved Sct. Mathias Centret i Viborg. Den 21-årige mand er kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital, og er stadig i kritisk tilstand.

Midt- og Vestjyllands Politi fik anmeldelsen om overfaldet kl. 17.37, og kort efter blev den 30-årige set af en af politiets patruljer, der anholdt ham. Gerningsvåbenet er fundet, og området er blevet undersøgt for spor. Der arbejdes stadig med afhøringer og tekniske undersøgelser.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at de to mænd kendte hinanden i forvejen, men det er endnu uvist, hvad der er gået forud for overfaldet.

Gerningsmanden fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Viborg onsdag formiddag.

Opdatering 21.37:

Politiet har nu ophævet afspærringen.

Opdatering 20.43:

Opdatering 20.08:

“Vi har en forurettet, der er kritisk tilstand og kørt tilbehandling på Skejby, og vi har anholdt gerningsmanden,” oplyser Mette Helm, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Overfaldet skulle ifølge TV MIDTVEST have fundet sted på Café 89 i Gravene, men det kan politiet endnu ikke bekræfte.

Opdatering 19.46:

Betjente iført veste er ankommet til stedet.

Opdatering 19.36:

Opdatering: 19.12: Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi har bekræftet at der er tale om et alvorligt knivstikker, og at er på nuværende tidspunkt efterforskes i området omkring Dumpen og Gravene i midtbyen.

Politiet modtog anmeldelsen omkring 17.37.

Vagtchefen kan ikke fortælle mere på nuværende tidspunkt.

Opdatering: 18.50: Det afspærrede område er i nærheden af Føtex.

Midt- og Vestjyllands Politi har afspærret et område ved gågaden i Viborg Midtby og flere borgere har oplyst, at de er blevet opfordret til at blive inden døre.

Flere meldinger lyder på, at der er tale om et alvorligt knivstikkeri, men disse er ikke blevet bekræftet endnu, da vi endnu ikke kunnet få en kommentar fra politiet. Vi følger sagen tæt.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close