Mad og drikkeNyheder

Store hvededag

Dagen inden store bededag er ‘Store Hvededag’, for det er her, vi spiser varme hveder med smør. Og det er der en god grund til.

Da Hans Bagger blev biskop på Sjælland i 1675 fik han hurtigt derefter indført tre faste- og helligdage. Den midterste af disse, blev i 1686 stadfæstet af kongen, ognavngivet “Faste-, Bods- og Bededag”. Den blev fastlagt til at ligge den 4. fredag efter påske, og blev hurtigt i almindelig tale kaldt Store Bededag, da den afløste flere årlige ekstraordnære bodsdage.

Den har således ikke noget med Struensee at gøre, selvom rygterne herom er sejlivede. Christian d. VII’s livlæge, der var ganske kyndig til sit virke, og fik stor indflydelse på landet i den periode, står for skud for nedlæggelsen af en lang række helligdage, men Struensees indflydelse herpå var mininmal, da det var en beslutning, der længe havde været under behandling, men han tager kreditten for dette, da det er hans underskrift, der stadfæstede loven.

Hvad er hveder?
Fordi Bededag var en helligdag, som dengang betød, at ingen måtte arbejde, var bagerne pludseligt tvunget ud i at skulle finde et bagværk, der kunne holde sig længere, og det endte altså med at blive de såkaldte hveder.

Opskrift på hveder

  • 2½ dl mælk
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 1 spsk sukker
  • 500-600 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme ustødt
  • 100 g blødt smør

Tricket er at varme kardemommen op på en pande et par minutter, så den frigør lidt ekstra kardemommeduft, inden du støder den grundigt i en morter.

Bland den sammen med mel, salt og det bløde smør.

Pisk mælk, æg, gær og sukker sammen og bland de to blandinger sammen til en smidig blanding. Ikke for våd, ikke for tør.

Lad dejen hæve en time, og ælt den igennem på bordet med lidt mel. Form 16-20 boller og placer dem i en bradepande med høj side. De må gerne stå tæt.

Lad dem efterhæve en time, og pensl med et ekstra sammenrørt æg.

Bag dem i ovnen ved 180 grader på varmluft et kvarters tid og lad dem hvile den samme mængde tid.

De kan spises varme, men hvis det skal være helt rigtigt, skal de en tur omkring brødristeren inden du putter smør på.

God appetit, og god Store Bededag.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close