NyhederVild med dyr

Stort chok: Killinger smidt ud af kørende bil

I starten af juli fik Maiken og hendes familie et kæmpe chok, da de var ude og gå aftentur. En bilist kom kørende forbi, satte farten ned og åbnede døren og smed noget ud. Det viste sig at være to små killinger.

Af: Fie bau Madsen, Dyrenes Beskyttelse

En aften i starten af juli fik en kvinde og hendes familie sig en ubehagelig oplevelse. Maiken, som kvinden hedder, var ude og gå en aftentur med hele familien, da en bil kom kørerende udenom dem. Lidt længere henne satte bilen farten lidt ned, hvorefter døren bliver åbnet og der bliver smidt noget ud.

Familien skyndte sig at løbe hen for at se hvad det var der blev smidt ud bilen. Til deres store forfærdelse, opdagede de to små killinger, som lå i vejkanten. Bilen var desværre forsvundet allerede.

En meget chokerende oplevelse

Maikens børn skyndte sig at samle de små killinger op fra grøften. Vejen hvor killingerne blev smidt ud på er meget trafikeret, så det var et held, at der var nogen som så hvor de blev smidt.

De to killinger var helt våde, da de var landet i grøften. Familien skyndte sig derfor hjem med dem, for at få dem tørret og varmet. Maikens børn brugte lang tid på at tørre de små killinger med håndklæder og nusse dem, så de følte sig trygge.

– Det er bare forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forstå, at mennesker kan finde på at behandle dyr på den måde. Min mand og jeg var rasende, men vi nåede desværre ikke at se nummerpladen. Det hele gik utrolig stærkt, fortæller Maiken.

Da chokket havde lagt sig lidt, ringede Maiken til Dyrenes Beskyttelses Vagttelefon 1812. De aftalte at Maiken og hendes søn skulle køre killingerne ind på Viborg internat med det samme, hvor internatsleder Lise Svejgaard ville tage imod dem.

Killingerne var tamme

På Viborg internat blev killingerne undersøgt på dyrlægeklinikken og derefter indlogeret på internatet for natten. Maiken fortæller, at familien egentlig gerne ville have beholdt killingerne, men de må desværre ikke have dyr, der hvor de bor. Derfor var hun utrolig glad for at blive taget godt imod på Viborg internat.

De to killinger viste sig at være både tamme og kælne. Det tyder derfor på, at killingerne har haft et hjem, før de blev smidt ud af bilen.

– Det er grotesk, at man kan finde på, at kassere killinger på denne måde. Når de er så tamme, som disse to er, så er der ingen tvivl om at de har haft kontakt med mennesker før. Det var bare heldigt at Maiken og hendes familie så episoden, så de kunne blive reddet i tid, fortæller Lise Svejgaard, internatsleder på Viborg internat.

Killingerne er nu ude i pleje, indtil de fylder 12 uger og er gamle nok til at få et nyt kærligt hjem.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close